Lange ruter. Kortere afstande. Byområder. Motorveje, Bakket terræn.
Der var mange udfordringer for deltagerne i det 2.000 kilometer lange ”EV Rally 2023” for el-lastbiler gennem Storbritannien og Irland.
EV rally’et begyndte i Cardiff, hovedstaden i Wales og første stop var London. Dernæst gik turen til Edinburgh i Skotland og til Belfast i Nordirland – og videre til målet i den irske hovedstad Dublin.
En demonstration
Arrangementet var planlagt som en demonstration af mulighederne for fuldelektriske køretøjer (EVS) og rene energiprojekter.
Rally-organisationen ønskede at fremhæve vigtigheden af en offentligt tilgængelig opladnings-infrastruktur til større elektriske køretøjer.
Arrangementet fremhævede samtidig det åbenlyse og aktuelle behov for en dedikeret infrastruktur til større køretøjer.
Tilpasning af lade-standere
Mindre tilpasninger af eksisterende lade-standere til køretøjer vil være et godt sted at starte i bestræbelserne på at forbedre adgangen for lastbiler.
Men kun en dedikeret infrastruktur til lastbiler vil få den ønskede indvirkning på operatørernes valg af elektriske køretøjer.
Op til myndighederne
DAF Trucks gennemførte løbet i en DAF LF Electric i samarbejde med Cenex – en britisk teknologi-organisation, der forsker i bæredygtighed.
”Vi har bevist, at vores lastbiler er klar – og vi er nu kommet til det punkt, hvor myndighederne i hele Europa bør øge opladningsinfrastrukturen,” siger Adam Bennett, EV & Sustainability Manager hos DAF Trucks UK.
DAF LF-, XD- og XF Electric
DAF Trucks tilbyder tre ellastbiler – dels “rallly-lastbilen” DAF LF Electric, der har en rækkevidde på op mod 280 km – dels de helt nye XD- og XF Electric, der har rækkevidde på op til 500 kilometer på en enkelt opladning.
“Til EV Rally 2023 demonstrerede vores LF Electric lastbil iøvrigt en enestående kapacitet”, siger Adam Bennett, EV & Sustainability Manager hos DAF Trucks UK.
DAF LF Electric har iøvrigt en 260 kW elmotor, der drives af et op mod 282 kWh kobolt- og magnesiumfrit LFP-batteri (litium-jernfosfat).
BETT-testen
Team DAF-Cenex’ 19 tons tunge LF Electric blev stillet til rådighed for BETT-testen (Battery Electric Truck Trial).
BETT består af 20 DAF LF Electric køretøjer, der er i drift.
Det er en 18-måneders undersøgelse af elektriske køretøjers effektivitet i den daglige drift, foretaget af den britiske regering.