”Brandbilen” kalder man hos Carlsberg Danmark selv én af de seneste nyerhvervelser i bryggeriets garage.

For brandbilen skal slukke tørsten hos gæsterne i hovedstadens barer og restauranter – og den rykker ud, når der er akut mangel på øl og vand. Køretøjet er værdsat, når den kommer forbi med ekstra drikkevarer.

Bryggeriet modtog fornylig den nye brandbil, som er en elektrisk varebil – og som derfor kan bevæge sig rundt i byen døgnet rundt uden at støje, som diesellastbiler gør – til gavn for både byens beboere og besøgende.

200 kilometer rækkevidde

Der er tale om en Renault Master E-TECH, som med op mod 200 km rækkevidde ved bykørsel kan komme vidt omkring på en opladning.

Bilen har allerede sin faste chauffør. Det er Claus Nordentoft, distributionsmedarbejder i Carlsberg Danmark, som har distribueret øl og vand i mere end 15 år.

Han glæder sig til at hjælpe kunderne med at få en endnu grønnere Tuborg – og andre produkter – fremover.

Passer til Carlsbergs behov

“Jeg er meget glad for vores nye el-brandbil, som passer perfekt til de behov, vi har, når vi skal hjælpe vores kunder på hurtig vis. Jeg kan hurtigt komme ind til byen og holde tæt ved indgangen til kundernes barer og restauranter,” siger Claus Nordentoft.

De 200 km på en opladning er rigeligt til en aftens arbejde i byen, men jeg glæder mig til at lære vognen bedre at kende,” siger Claus Nordentoft.

Jakob Eisemann, Volvo Truck Center/Renault Trucks i Taastrup har stået for salg og levering af den nye Renault Master E-TECH.

-.

Renault Master L2H2 E-Tech “Brandbil” teknik:

• 52 kWh batteri
• Maksimal ydelse: 57kW
• Nyttelast: 1250 kg

Bilen er udstyret med:

• Affjedret førersæde
• Bakkamera
• Tågelygter
• Dobbelte bagdøre med 270 graders åbning
• Intelligent 10 A lader til hjemmebrug

Opbygning:

• Bilen er opbygget med bund og sider fra fabrik
• LED lys i varerum
• 12 volts stik i varerum

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk