(DAGENHAM)
Det hedder værkstedet – for det må ikke opfattes som et museum, Fords Heritage Workshop er et sted, som næsten ikke kan beskrives. Jeg står helt stille, da porten går op – for her står 110 klassiske Ford-biler – alle med sin egen historie.
Men der er kun seks af dem er varebiler. Men man satser på at få flere. En enkelt 94’er er i for dårlig stand til at beholde – men man har en lille garage på selve fabrikken, der man har et par ekstra biler stående, som man skal til at se på.
Dette arbejdende værksted har tre faste medarbejdere, der sørger for at få bilerne gjort klar måske til en udstilling et sted. Lederen Paul Harding og de meget entusiastiske medarbejdere Colin Gray og Ivan Bertholomeusz.
Ford T og kongelige biler
Der er flest personbiler – lige fra Ford T til ret nye biler som Sierra og Granada, og en masse fra efterkrigstiden. Man har især gemte specielle biler, der bl.a. har tilhørt det britiske kongehus.
Og mange rallybiler – bl.a. Ford Cortina Lotus og Escort BDA rallybiler – stadig med navnene Björn Waldegaard, Hannu Mikkola og Roger Clark på siden. Stået her siden det sidste løb.
Arbejdet er ikke kun restaurering – man klargører også biler til særlige events.
Goodwood Revival
”Vi har et par Ford GT 40 racerbiler, der skal være klar til legendariske Goodwood Festival of Speed og Goodwood Revival. Fem andre skal til udstilling på Beaulieu-museet – andre igen skal lånes til et filmselskab, hvor bilernes alder jo skal passe til den periode, som filmen foregår i,” fortæller den daglige leder af Ford Heritage Workshop, Paul Harding.
Men der en del Ford Transit fra de første fra 1965 til Ford Transit Sport fra 2007, der er en 1961 Ford Thames Van (Anglia) – forgænger for Transit Connect – og fra samme epoke forgængeren for Transit – den tysk producerede Taunus Transit FK 1000, der blev bygget fra 1953 til 1965.
Mange af de gamle biler er gaver fra ældre mennesker – måske en enke, som i tilfældet med den gamle 61’er Thames, som var ejet af stofproducent E. W. Henderson, som har arbejdet for Ford. Han firmanavn står stadig på side af bilen. Bilen blev faktisk lanceret i 1961, så jeg står faktisk ved siden af en af de ældste Thames Van udgaver.
En udfordring
Turen i den gamle bil er en udfordring – og den er så besværlig at køre, at jeg beslutter mig for at holde mig indenfor Ford-fabrikkens enemærker, så dog er ganske omfattende. Dagenham-fabrikken producerer motorer, så der er trods alt en livlig trafik af lastbiler på turen.
Jeg sidder ikke særlig godt i det spartanske sæde uden nogen støtte, jeg skal selv slå blinklys ind og ud, og pedalstillingen er virkelig høj, så venstre fod skal løftes højst op for at betjene koblingen.
Støjen er voldsom i kabinen – og man kan godt forstå, at datidens chauffører ikke holdt i så mange år. Begrebet ergonomisk korrekt siddestilling havde ikke holdt sit indtog i varebilsmarkedet i 1961.
Renoveres til jubilæet i 2015
Tilbage på værkstedet er der fuld aktivitet. Men samlingen af Transit er der ikke så meget fokus i dag. Senere i år skal der gøres klar til det store 50 års Transit jubilæum næste år – men bilerne kan ikke køre, for der er mindre tekniske problemer.
”Det er noget med en styreboks, men vi får vi hjælp af Ford Transit klubber med stumper. Ofte er der også reservedele, som er solgt fra underleverandører til flere bilmærker. Vores gamle Taunus Transit fandt vi dele til hos en VW-forhandler. Bilerne var jo mere simple i gamle dage,” siger Paul Harding.
Derfor er det heller ikke samlingens ældste Transit, som vi får kørt i – men anden generation Transit fra 1984. Altså kun 20 år gammel. Men den er nu en prøvelse – og selv om jeg har kørt den som ny, tænkte man jo dengang ikke på, hvor meget, der ville ske i udviklingen af biler fremover.Computer-teknologien er jo nærmest eksploderet i den periode.
Knoklet gearskift og masser af støj
Så det er en sand prøvelse at køre rundt i omegnen med bilen. Ingen servostyring, ingen ABS bremser, en stram kobling med højt placeret koblingspedal, et knoklet gearskift og et støjniveau, som ingen vil acceptere i dag – og så er det endda ikke diesel, men en model med 1,6-liters Pinto-benzinmotor.
Samtidig kører vi jo rundt mellem lokalbefolkningen, som kører en anelse hurtigere end os – selv om jeg prøver at hænge på. Men jo hurtigere jeg kører, jo mere infernalsk støj – så det opgiver jeg hurtigt.
På vejene i Daganham – en London forstad – ser man nu til tider en ældre Transit. Flere generation to og tre – så mange passer på deres gamle varebiler.
En rigrig rally-Transit
Jeg får også mulighed for at prøve den næstældste køreklare Transit i beholdningen på værkstedet – en racerudgave, opbygget som en ægte bil til rally – fra år 2000. Den tilhører fjerde generation af Transit, og den blev bygget af Fords PR team i forbindelse med lanceringen af den nye modelserie.
Lavere affjedring, kulfiber-bremser, rallyinstrumentering, rallysæder, styrtbøjle og tunet 2,4 liter dieselmaskine fra de standard 75 hk til 165 hk. 7,9 sekunder er den om at nå 100 km/t og topfarten er på 210 km/t.
Nu har jeg pludselig ingen problemer med at følge med lokalbefolkningen – og på et lille stykke motorvej er der ingen, der kommer forbi mig. Den flot dekorerede varebil vækker da også meget opsigt – og jeg kommer tilbage til garagen med det bredeste smil, som jeg har haft siden jeg selv kørte rally i 70’erne og 80’erne. Hold nu op, hvor den var spændende.
Sports-udgave med RS features
Dagen slutter af med en tur i en 2007 model i Sport-udgave, som kun blev bygget i et begrænset antal – med fartstriber og aluminiumsfælge i stil med RS personbilerne. Inden døre lædersæder, air condition, el-spejle, krom og stort musikanlæg. Modeller fra 2006 til 2014 er ikke en helt nye – her er der tale om et kraftigt facelift.
Fords har i deres værksted heller ikke en model fra fjerde generation – men det kommer inden jubilæet, fortæller man.
Skulle have heddet V-klasse
Hvem vidste iøvrigt, at Transit dengang i 1965 skulle have heddet V-klasse, men da prototypen ankom til ledelsen hos British Ford i Essex, var der sat en stor seddel på bilen. Her stod der ”In Transit” – og det faldt ledelsen for, og man kunne godt nå at ændre bilens navn inden lanceringen. Det passede også bedre til navnet på forgængeren, der hed Thames.
Resten er historie. Ford Transit har i 40 år været den mest solgte varebil i Europa – og der er bygget mere end syv millioner Transit. Nu er der fire Transit: Courier, Connect, Custon og så den helt store 2 tons bil, der bare hedder Transit.
De første Transit blev bygget på en tidligere flyvemaskinefabrik i Langley, hvor der var blevet bygget Hawker Hurricane jagerfly. Produktionen blev herefter flyttet til Southampton – indtil lukningen i 2013. Der blev også bygget Transit i Genk i Belgien – men i dag foregår produktionen til Europa på Kocaeli fabrikken i Tyrkiet.
En god dag at tage hjem på – efter først at have indtaget en let lunch på en lokal kro sammen med Paul Harding og Lis Pelling fra Fords PR team – og en masse snak om gamle biler, der fortjener at leve videre på Fords Heritage Workshop.
Fakta: Transit – 50 år i 2015.
Taunus Transit (fra Köln) bygget 1953-1965.
Første generation Transit bygget 1965-1978.
Anden generation Transit bygget 1978-1986.
Tredje generation Transit bygget 1986-2000.
Tredje generation facelift fra 1995.
Fjerde generation Transit bygget 2000-2013.
Fjerde generation facelift fra 2006.
Femte generation Transit bygget fra 2014.
