Salget af varebiler i juli måned oversteg niveauet for både juli 2018 og juli 2019. 1.995 varebiler blev det til, hvilket er en stigning på 7,4 procent i forhold til juli 2019.

Også lastbilsalget viser tegn på bedre tider, om end salget i den forgangene måned var 15,1 procent lavere end i samme måned af 2019.

Selvom salget af de tunge køretøjer viser positive tendenser, lurer Corona-krisen stadig i skyggen.

Gode takter for varebiler

”Varebilerne viser gode takter med en salgsfremgang i forhold til juli sidste år på over syv procent. Vores medlemmer beretter endda om endnu større aktivitet og efterspørgsel fra erhvervslivet end, hvad der kan spores i opgørelserne over nyregistreringer. Det tegner altså godt for de kommende måneder, men med genopblusningen af coronasmitten i Danmark og i resten af Europa må vi naturligvis tage alle forudsigelser med en gran salt,” siger adm. direktør, Mads Rørvig om den forgangene måneds salg.

Yderligere dæmper

Men nedgangen i lastbilsalget i 2020 er ikke kommet som den store overraskelse for branchen, da forhandlere og importører har oplevet høje salgstal de foregående år.

”Corona-krisen har dog lagt en yderligere dæmper på aktiviteten, og med lastbilers generelt lange leveringstider må vi nok forvente, at Corona-krisens fremfærd i foråret vil afspejle sig i salgstallene i en del måneder fremover – derudover afhænger meget naturligvis af udviklingen i transportbehovet her efter ferietiden,” siger bildirektøren.

Udviklingen er vendt

Efter nogle hårde måneder for varebilsalget, som har budt på salgsnedgange i april og maj 2020 på henholdsvis 35,2- og 37,5 procent i forhold til de samme måneder af 2019, er udviklingen nu vendt. 1.995 nye varebiler er der kommet på vejene i juli måned, hvilket er 137 flere varebiler end i samme måned sidste år. Det svarer til en relativ stigning på fornuftige 7,4 procent.

Coronakrisen tynger dog fortsat År-Til-Dato regnskabet, som ligger 16,2 procent under sidste års niveau ved julis udgang. Med den forgangene måneds salg er der dog blevet gjort et positivt indhug i dette regnskab, som ved juni måneds afslutning lå på -18,7 procent. I 2020 har 15.982 nye varebiler fået plader på indtil videre.

Syv pct. stigning

”Varebilerne viser gode takter med en salgsfremgang ift. juli sidste år på over 7 procent. Vores medlemmer beretter endda om endnu større aktivitet og efterspørgsel fra erhvervslivet end hvad der kan spores i opgørelserne over nyregistreringer. Det tegner altså godt for de kommende måneder, men med genopblusningen af coronasmitten i Danmark og i resten af Europa må vi naturligvis også her tage alle forudsigelser med en gran salt,” siger Mads Rørvig.

I absolutte termer var der fremgang til alle vægtklasser i forhold til juli 2019. Den største fremgang tilfaldt de største varebiler (over 3.490 kg), som samtidig erobrede en markedsandel på 1,4 procentpoint af varebilmarkedet, oplyser importørsammenslutningen.

Omvendt mistede de små varebiler (op til 2.500 kg) en markedsandel på 2,1 procentpoint, mens salget af de mellemstore varebiler (2.501-3.490 kg) er nogenlunde identisk med juli 2019.

Beskedent lastbilsalg

Selvom lastbilsalget for juli måned endte 15,1 procent lavere end samme måned sidste år, er der stadig grund til optimisme. Vi skal tilbage til marts, hvor Corona-krisen først lige var brudt ud, for at finde et bedre månedsresultat, hvilket kan være en indikation for, at også lastbilsalget er i bedring.

ÅTD er der blevet indregistreret 2.143 lastbiler, hvilket en tredjedel (33,3 procent) færre end i perioden januar til juli 2019, hvor tallet var 3.215.

Ingen overraskelse

”Nedgangen i lastbilsalget i 2020 er ikke kommet som den store overraskelse for branchen, da forhandlere og importører har oplevet høje salgstal de foregående år. Coronakrisen har dog lagt en yderligere dæmper på aktiviteten, og med lastbilers generelt lange leveringstider må vi nok forvente, at Corona-krisens fremfærd i foråret vil afspejle sig i salgstallene i en del måneder fremover – derudover afhænger meget naturligvis af udviklingen i transportbehovet her efter ferietiden,” siger Mads Rørvig.

Dykker man ned i lastbilsalget i juli 2020, ser man, at det primært er de små (op til 16 ton) og mellemstore (16-24 ton) lastbiler, som ikke har kunnet leve op til salgstallene fra juli 2019, fortæller bildirektøren.

111 lastbiler over 24 tons

Således er der blevet indregistreret 8,3 procentpoint færre mellemstore lastbiler i den forgangene måned ift. samme måned sidste år, mens de små lastbiler har afgivet en markedsandel på 2,0 procent.

Der er blevet solgt 111 store lastbiler (over 24 ton), som er præcis lige så mange som i juli sidste år – grundet det generelt lavere lastbilsalg i år svarer det til en øget markedsandel på 10,3 procent.

73 nye busser i juli måned

Det månedlige bussalg har været lavt i 2019, og ÅTD-salget er på nuværende tidspunkt 37,2 procent under niveauet for samme periode sidste år. Juli måned gjorde sig dog positivt bemærket med et salg på hele 73 busser, hvilket er det højeste bussalg siden juni 2019. Det svarer til en stigning på hele 563,6 procent ift. juli 2019.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk