I dag er der fest i Esbjerg. Østhavnen på 650.000 kvm. åbnes med deltagelse af transportminister Henrik Dam Kristensen (S). Dermed vil havnen bevare sin position som landets arealmæssigt største havn.

Det har taget to år at bygge den nye østhavn – prisen er opgjort til ca. 750 mio. kroner.

Esbjerg er kendt som energibyen med sin off-shore industri og udskibning af vindmøller på ro/ro skibe. Byen er netop blevet nomineret til at blive medlem af World Energy City Partnership.

Tiltrække nye industrier
Det nye område vil tiltrække flere nye industrier, spår havnens ledelse med havnedirektør Ole Ingrisch og borgmester Johnny Søstrup i spidsen.

Efter åbningen er hele byen blevet inviteret til havnefestival – med musik og underholdning.

De første “indbyggere” er så småt flyttet ind – nemlig vindmølleindustrien. På arealet kan firmaerne teste, pre-samle og afskibe de store vindmøller med de kæmpe turbiner. Olie-og gasindustrien samt trailer og container-operatører er også ved at indrette sig.

Fra fiskerleje til erhvervshavn
Esbjerg er først anlagt som by 1868, som erstatning for Hamburg Altona – og begyndte som fiskeleje. Nu er Esbjerg blandt Nordeuropas største erhvervshavne med fokus på energisektoren.

”Udviklingen i energisektoren er hurtig, og vi forventer en stor efterspørgsel af havvindmøller i Nordsøen. Derfor var det væsentligt for Esbjerg Havn være visionær og bl.a. udvide havnen. Nu er vi ikke kun i stand til at møde kundernes krav, men også at tage en aktiv del i at skabe fremtidens udvikling, siger borgmester Johnny Søtrup.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk