Mercedes-Benz Danmark tilbyder man nu vognmænd at gøre deres ældre lastbiler sikrere. De kan nu få eftermonteret det såkaldte Højresvingsassistent.
Det gælder også for ældre lastbilsmodeller – og selv for ældre modeller, der ikke er kompatible med Højresvingsassistent, tilbydes flere alternativer, der højner sikkerheden for især de bløde trafikanter.
Kørsel i tæt trafik med mange cyklister og fodgængere kan være nervepirrende for både de bløde trafikanter og chaufførerne i de mange lastbiler, som dagligt kører i byerne.
Sikkerhedssystem fra 2016
Siden 2016 har Mercedes-Benz tilbudt Højresvingsassistent, der hjælper med at forhindre ulykker ved især højresving, i nye lastbiler, og nu tilbydes systemet også som originalt eftermonteret ekstraudstyr i flere modeller.
Chef for Mercedes-Benz Trucks i Danmark, Jens Tittel forklarer, at det nye tiltag er en del af Mercedes-Benz’ erklærede mål om en ulykkesfri fremtid.
“Vores ambition er en fremtid helt uden trafikulykker, og her er Højresvingsassistenten et vigtigt skridt i den rigtige retning. Systemet er ekstremt effektivt, og de foreløbige tal peger på, at op mod hver anden ulykke, der involverer en lastbil og en cyklist, kan undgås med Højresvingsassistenten. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi nu kan tilbyde det til mange af de lastbiler, der allerede kører rundt på vejene,” siger Jens Tittel.
Et ekstra sæt øjne
Højresvingsassistent fungerer som et ekstra sæt øjne ved hjælp af radarsensorer monteret langs lastbilen. Siden 2019 har det været muligt at eftermontere den fuldt integrerede version af Højresvingsassistenten på flere populære modeller som Actros, Arocs og Econic fra modelår 2017 og frem.
De røde advarselstrekanter i A-stolpen eller direkte i MirrorCam-skærmen hjælper chaufføren med at sikr, at der er fri bane, mens tydelige advarselslyde alarmerer chaufføren i tilfælde af en forestående sidekollision.
Radarsystemet i Højresvingsassistent dækker et område, der svarer til en hel vognbane med 3,75 meter til højre side og op til 18,75 meter langs vogntoget samt to to meter foran og op til 1 meter bag vogntoget.
GIver tydelig besked
Trækker lastbilen en trailer, tager systemet højde for slæbekurven for hele vogntoget og giver tydelig besked, hvis det er på kollisionskurs med både bløde trafikanter eller stillestående objekter som trafiksignaler eller vejskilte.
For de fleste af de modeller, hvor det ikke er muligt at eftermontere den fuldt integrerede version af Højresvingsassistenten, fås i stedet Højresvingsassistent Basic, som ligeledes er radarbaseret og dækker et område på op til tre meter i bredden og op til 12 meter langs lastbilen.
Højresvingsassistent Basic kan eftermonteres på de fleste ældre udgaver af Actros, Antos og Arocs såvel som Atego, der især er populær som distributionslastbil i byerne.
Få skruet op for sikkerheden
Selv i de tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt at eftermontere Højresvingsassistent eller Højresvingsassistent Basic på grund af lastbilens alder eller en særlig, kundespecifik opbygning, er det stadig muligt at skrue markant op for sikkerheden.
For her fås nemlig det kamerabaserede system, SurroundView, som alternativ. Systemet gør det muligt for chaufføren at se hele vejen rundt om lastbilen på et 7-tommer display i cockpittet, som enten kan aktiveres manuelt eller automatisk, når eksempelvis blinklys eller bakgear aktiveres.