Den 12. April offentliggører Volvo Trucks et nyt stunt på You Tube.

Her vil den svenske lastbilproducent bevise, at deres nye I-Shift gearkasse med krybegear i deres stærkeste 750 hestes FH12 kan trække af sted med 40 containere – fra stilstand.

For at gøre dette stunt mere specielt, har man hyret Magnus Samuelsson – verdens stærkeste mand i 1998 – til at køre lastbilen, der er bygget til at klare 325 tons.

Det er unikt for en serieproduceret lastvogn. Men vi har endnu til gode at se, hvad den nye I-Shift gearkasse med krybegear, der blev lanceret 15. marts, kan præstere.

Monster roadtrain
I denne udfordring vil Magnus Samuelsson assisteret af lastvognsjournalist Brian Weatherley fra Storbritannien udsætte I-Shift med krybegear for den hårde test, som finder sted i Gøteborg havn. Her skal lastvognen trække et monster-roadtrain med 40 fuldtlastede containere i to dæk.

“Vi ved allerede, at I-Shift med krybegear kan trække virkelig tunge læs. Vi vil med denne udfordring demonstrere gearkassens kapacitet og vise, hvad det nye krybegear kan udrette,” siger Peter Hardin, produktchef for FM og FMX hos Volvo Trucks.

Spændt på udfaldet
Brian Weatherley er spændt på udfaldet.

“Det at forsøge at sætte i gang fra stilstand med så tung en last, sådan som vi gør her, er en enormt hård opgave for en almindelig serieproduceret lastvogn med automatisk gearskifte. Jeg har aldrig set noget lignende i mine 30 år som journalist inden for lastvognsbranchen,” siger Brian Weatherley.

Fakta om I-Shift med krybegear
•    I-Shift med krybegear er en videreudvikling af Volvo Trucks’ automatiske I-Shift-automatisk gearskifte.
•    Den nye version af I-Shift er specielt udviklet til at give enestående startevne og til kørsel med ultralave hastigheder.
•    Med I-Shift med krybegear kan der køres med en hastighed på helt ned til 0,5-2 km/t, og der kan startes fra stilstand med en vogntogsvægt på 325 ton, hvilket er en unik præstation for serieproducerede lastvogne med automatisk gearskifte.
•    Gearkassen fås som enten en gearkasse med direkte drev eller med overgear med et eller to udvekslingsforhold for krybegearet. Det er også muligt at specificere to ekstra krybegear til bakgearet.
•    Krybegearene tilføjes en almindelig I-Shift-gearkasse. Adskillige af komponenterne er fremstillet i højstyrkemateriale for at kunne håndtere de høje belastninger. Gearkassen er 12 cm længere end en almindelig I-Shift-enhed.
•    I-Shift med krybegear fås til Volvo Trucks’ 13- og 16-liters motorer i Volvo FM, Volvo FMX, Volvo FH og Volvo FH16.

Fakta om Brian Weatherley
Britisk freelancejournalist med speciale i lastvogne. Tidligere ansvarshavende redaktør for Commercial Motor/Truck & Drive samt jurymedlem af International Truck of The Year. Vært for Volvo Trucks’ tv-serie på nettet “Brian’s Truck Report”.

Fakta om Magnus Samuelsson
Han er den eneste svensker nogensinde, der har vundet titlen som “Verdens stærkeste mand” (Marokko 1998), og han har stået på vinderpodiet fem gange. Han har senest deltaget i en række svenske tv-programmer og film, men takkede nej til en rolle i blockbusterfilmen “Gladiator” i 2000.

Leave A Reply