”Man får mere for pengene i den nye Doblò.”
Sådan sagde øverste chef for Fiats varebiler, danske Henrik Starup, da han holdt den kommende Doblò over dåben i forbindelse med transportmessen i Hannover. Bilen lander herhjemme i begyndelsen af det nye år.

Den nye Doblò er mere funktionel – der er plads til tre personer, og den har en passagerbænk med to funktioner, hvor der er aflæggeplads under sædet ligesom midter-ryglænets hynde kan vippes frem som skrivebord. Samtidig har bilen fået en ny instrumentering, hvor der er 5-tommer skærm med navigation.

Men grundtanken med bilen er uændret fra første generation til nu fjerde generation – en bil først og fremmest bygget som en ægte varebil.

Motorerne er også opgraderede – mere smidige og bedre respons – faktisk 40 pct. bedre end den nuværende udgave. Samtidig skal køreegenskaberne være blevet skarpere med uafhængig affjedring. En ny udgave ”EcoJet”, der er mere økonomisk og billigere at eje.

Doblò fås i fire udgave samt i to højder og to akselafstande.  Motorerne er på henholdsvis  75 og 90 hk I en 1,3 liters dieselmotor, en 1,6’er har 100 hk samt en 2-liter med  135 hk – og endelig en 1,4 naturgasudgave.

Leave A Reply