I dag kører der 304 elektriske biler hos pakkepostfirmaet DHL – men som led i Deutsche Post DHL’s globale strategi ”GoGreen”, hvor CO2 udledningen skal ned med 30 pct. frem til 2020 i forhold til 2007, skal der køre endnu flere biler med alternative drivmidler.

Derfor er der indgået aftale med franske Renault om fremover at øge antallet af især Kangoo Z.E.

Gruppen har gennem de senere år udvidet dens flåde af alternative køretøjer fra 4.000 til i dag 10.500 enheder – og ud over el handler det om biler på bl.a. brint, biobrændstof, gas, hybrid, ethanol og blandinger af f.eks. benzin og gas (bi-fuel).

Nedbringe CO2 udledningen
Der kører bl.a. 300 hybridbiler og 2.500 på de øvrige alternative brændstoffer. Dertil kommer valg af økonomiske biler og man forsøger at køre bilparken så aerodynamisk som mulig gennem modifikationer. Alt sammen for at nedbringe udslippet af CO2.

“Vi er på forkant I forbindelse med at teste alternativ energi – og netop elbiler er særlig velegnede for by-distribution på forud planlagte ruter, hvor vi kan drage fordel af deres CO2-effektivitet, lave støjniveau samt god totaløkonomi. Renault Kangoo Z.E. har allerede succes i flere europæiske lande – og tilmed er Renault en pålidelig partner på elbil-fronten, og vi er ivrige for at gøre en forskel i logistik-industrien. Vi ser frem til at udvide samarbejdet med Renault,” udtaler Manoella Wilbaut, der er chef for globale kommercielle udvikling i DHL’s Automotive sektor.  

Rammeaftale med Renault
For DHL er der tale om en rammeaftale med Renault, som omfatter optioner for fremtidige investeringen i den elektriske Kangoo Z.E.

DHL bruger p.t. bilen i Frankrig samt i lande som Aruba, Belgien, Danmark og Tyskland. Lige nu kører DHL med 304 elbiler af mærkerne Renault Kangoo, Zoe og Zwizy.

Kangoo med sit varebil på 3,4 kubikmeter er velegnet til bydistribution – og el-udgaven passer til målet om at være mere grønne i fremtiden. Med aftalen vil DHL og Renault øge implementeringen af Kangoo Z.E. i flere nye lande rundt om på kloden.

Også andet end biler
Ud over biler forsøger Deutsche Post/DHL også at forbedre miljøet i dets netværksarbejde og i bygninger. Og da man arbejder med både bilproducenter og underleverandører over hele verden for at opnå disse miljørigtige køretøjer.

Som et forsøg vil man have skiftet alle distributionsbiler i Bonn i Tyskland om til el i 2016 – bl.a. Kangoo Z.E.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk