SAWO har leveret et nyt NOPA tippelad monteret på en fireakslet Scania og en ny NOPA kærre til det sjællandske vognmandsfirma Vridsløsemagle Kran & Container.

Virksomheden arbejder til dagligt inden for transportbranchen med entreprenørkørsel.

Luftaffjedret chassis

Bilen er en Scania R520, der er leveret som chassis til SAWO. Lastbilen har et CR17N førerhus og en akselafstand på 4.350 mm. Chassiset er fuldt luftaffjedret.

SAWO har monteret et NOPA FTPV 3-vejs tip med pendel vandret. Tippeladet er seks meter langt med sidehøjde på 1.050 mm. Det er med automatbagsmæk, der er hydraulisk styret – plus med forhøjet forsmæk med stengitter.

Passer til kærren

Opbygningen er yderligere blevet udstyret med VBG træk, luftudtag og fast kofanger.

Lastbilen skal blandt andet bruges til den NOPA KTS240 3-akslede kærre, der er leveret samtidig. Kærrens sider er dobbelt svingbare i 1.200 mm. højde.

Den har lift på første- og tredje aksel samt luftaffjedring med hæve/sænkefunktion.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk