Ford Motor Co. oplyser, at man blev Europas største varevognsmærke på 20 traditionelle markeder i første kvartal i år med 70.646 køretøjer. Det er en stigning på 42,4 procent – og gav en markedsandel på 13,3 procent, som er en stigning på 2,8 pct.

Det er det bedste resultat for Ford de seneste 20 år, og det er ikke mindst den store succes for den nye Transit, som består af fire modeller: 2 tons, Custom, Connect og Courier. Herhjemme har Transit været den mest solgte varebil i flere år.

Ford kom fra en syvendeplads i samme periode i 2012 til førstepladsen i år.

50 års Transit jubilæum
Ford Transit fejrer i år sit 50 års jubilæum – og det med en salgsstigning på Transit 2 tons og Custom på 27 procent med over 45.000 solgte enheder. Salget a Connect modellen steg med 69 procent. 4.400 enheder er der solgt af den mindste Courier udgave.

Når det gælder pick-up modellen Ranger endte den også på en europæisk førsteplads med 6.578 solgte enheder – en stigning på 46 procent i første kvartal i forhold til samme periode i fjor.

Der er tale om en stigning i ordrer på Ford erhvervskøretøjer på i alt 87 procent.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk