Argentinerne Lucio Alvarez og Ronnie Graue, der kører i Team Ford Racings Ranger i Dakar Rally, fortsætter med at avancere i løber. I første etape af løbets anden del blev det til en flot 18. plads efter 533 km specialetape omkring den nordargentinske by Salta. Samlet er det nu blevet til en placering som nummer 40 i Dakar, som i alt er på 9.300 km.

Samlet vinder blev den kendte spanske rallykører Carlos Sainz, der kører med Timo Göttschalk i en special SMG Buggy.

Inden etapen var der hviledag for kørerne – og imens skiftede mekanikerne rallybilens gearkasse, kobling, drivaksler og differentialerne for og bag – så bilen forhåbentlig kan holde de sidste syv af løbet. Arbejdet foregik i regnvejr.

Fra ni til 42 grader
Ved etapens start var der kun ni grader mod 42 grader for et par dage siden – og på næste etape, der begynder i aften, vil temperaturen ligge på cirka 25 grader.

Løbets etape var løbets hidtil næstlængste – og krævede en del af mandskabet. Først stenet underlag i klipperigt område og så en spektakulær, flad saltsteppe, hvor kørerne kunne køre stærkt.

Løbets højeste punkt var 4,100 meter og med et gennemsnit på 3.500 meter – og det betød, at motorerne havde svært ved at ”få luft” i den tynde luft. Faktisk faldt hestekræfterne med 25 pct. Under løbets slutning indhentede lokalkendte Alvarez en hel del konkurrenter.

Ørkenområder i Chile venter
I Chile venter de store ørkenområder med kørsel I sand – som er en udfordring. Men for Alvarez er det hans favorit- strækninger, som han er vant til og er trænet i. Derfor håber han på yderligere avancement.

Teamet håber, man kommer godt igennem ørkenetaperne, men hvis man kommer godt ud til kystområderne ved Stillehavet, tror man ligefrem, at man kan overraske mange andre i løbet.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk