”Forbrugerne skal opleve en Ford-forretning på en helt ny måde fremover – både, når de køber en ny bil, og mens de ejer den. Ford Store kalder vi den nye linje, der skal sikre kunderne en helt ny opfattelse af eftermarkedet hos Ford.

Det siger øverste chef for Ford i Europa, Stephen Odell.

”Vi ser nu det fulde potentiale på vores ”One Ford Plan” her i Europa – og det bliver endnu mere spændende fremover. 2014 bliver det år, hvor vi har lanceret flest nyheder på verdensplan,” siger Stephen Odell.

10 nye Ford-biler i år
Der komme 25 nye bilmodeller fra Ford i Europa frem til 2017. Det lovede Fords præsident i Europa allerede i 2012 – og siden er det blevet til 11 nyheder. I år alene vil der komme 10 nye Ford biler på markedet, her i Europa.

Det gælder både personbiler som den nye Focus og varebiler så som den lille Transit Courier og den store to tons Transit.

Ford er meget aggressiv i øjeblikket i sin markedsføring, og det er egentlig imponerende, når man ved, hvor stor krise, man har været i fornylig, hvor man bl.a. måtte lukke flere fabrikker i Europa – således Mondeo fabrikken i Belgien og Transit fabrikken i England.

Håndterede krisen selv
Ford valgte at håndtere finanskrisen selv – uden at låne penge af Obama administrationen, som andre gjorde det. Nu er man på vej fremad – gearet til den kommende udvikling.

”Nu er der f.eks. solgt 50 pct. flere Focus i Kina – med 400.000 biler i alt – og der er aldrig solgt så mange Kuga. I fjor nåede vi over 100.000 enheder for første gang. Senere følger den helt nye SUV Edge, lige nu som prototype – som en overbygning til Kuga, og i december følger så vores nye Mustang for Europa,” sagde Stephen Odell.

På biludstillingen i Genève for nylig viste Ford for første gang viste den nye udgave af Focus – verdens mest solgte bilmodel i verden i 2012 og 2013. Som Fiesta har den nu fået, hvad folk kalder Aston Martin look. Focus skal sælges i 140 lande efter Fords ”One Ford” strategi.

1.000 patenter i Europa
”VI har taget 1.000 patenter om året bare i Europa. Så teknologisk flytter vi os også hurtigt. Vi har netop lanceret anden generation af vores stemmestyrede SYNC system med otte tommer farveskærm og 18 nye måder at hjælpe køreren på som ”Parc Assist.”

Man skal også bare sige højst, at man er sulten – så kommer der forslag til restauranter i omegnen,” sagde Odell.

På motorsiden har succes’en været overbevisende med benzin-motorserien EcoBoost, der er blevet valgt til ”Engine of the Year” to gange.

To gange Van of the Year
”EcoBoost fås i dag til 80 pct, af vores bilmodeller – og ved 2015 har vi tredoblet produktionen af biler i Europa med EcBoost teknologi,” sagde Stephen Odell.

Dertil kommer, at Ford to år i træk har vundet totlen Van of the Year i Europa – først med Transit Costum for 2012 og bagefter for Transit Connect for 2013.

For prisen i 2014 kandiderer Ford med den 2-tons Transit og måske også for den lille varebil Courier.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk