Ford er godt på vej til at elektrificere sine varebiler – og nyhederne kommer drypvis.

Den 2-tons E-Transit er den første i rækken, som lander herhjemme formentlig i efteråret – og indenfor to år kommer de næste.

E-Courier

Bilfabrikker er gode til at sende teasere ud i god tid – og hvad vi tror er den nye, elektriske Transit Courier, har Ford valgt at løfte lidt af sløret for.

Den mindste af Fords varebiler skal bygges i Rumænien – og ventes at blive endeligt afsløret næste år.

Da bilen er fotograferet i et mørkt lokale – hvor man se konturerne og signatur-kørelyset tændt – kan man ikke se et størrelsesforhold.

E-Transit Custom

Så designet kunne også være den rent elektriske Transit Custom, som skal bygges sideløbende med en ny Volkswagen Transporter Van på samme tyrkiske fabrik, hvor Ford bygger Transit i dag.

På sigt vil Ford udfase deres Plug-In hybrid Custom – som led i, at Fords elvarebiler får lang rækkevidde.

Det er endnu ikke afsløret, hvilken model der skal lægge sig i slipstrømmen af Ford E-Transit, men Ford har for nylig fremlagt en ambitiøs plan for et elektrisk modelprogram, der blandt andet omfatter fire elektriske varebiler.

Ni elbiler inden 2025

Inden udgangen af 2024 vil Ford lancere hele ni elektriske biler.

Det elektriske modelprogram er en del af Fords globale plan om at reducere CO2-udledningen markant med et konkret mål om, at Fords fabrikker, distribution og leverandører skal være CO2-neutrale i 2035.

Den næste el-varebil fra Ford afsløres online den 9. maj kl. 10.00.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk