(LYON)

Renault præsenterer i dag den nye Master på transportmessen Solutrans i franske Lyon. Fra ende til anden en nyudviklet varebil – der er fjerde generation Master siden 1998.

I 2019 kom seneste facelift – og i 2022 en opdateret udgave af eludgaven E TECH.

Den nye varebil kan leveres fra næste forår – ifølge Renault. Bilen skal sælges både gennem Renault personbilsforhandlere og via Renault Truck. Specifikt om det danske marked er der ingen oplysninger.

Priser kendes ikke, men Renault Master er designet til at køre længere, øget nyttelast (2 tons) og koste mindre.

Mere aerodynamisk

Trods sin stejle front med LED forlygter og kraftige forkofanger er bilen 20 pct. mere aerodynamisk end forgængeren, der blev vist i 2019.

Aerovan kalder Renault derfor selv bilen, der har en multienergi-platform – så bilen er klar til at få både diesel, el og brintteknik – på samme samlebånd.

El og diesel

Diesel teknikken på fire udgaver går fra 105- til 170 hk – med lavere forbrug end før – og eludgaven har 96 eller 105 kW elmotorer og valg mellem 40- eller 87 kWh batterier. WLTP rækkevidden i gennemsnit er 410 km i eludgaven.

Rekuperationen i eludgaven udgør dog fortsat kun ét trin – hvor Kangoo E TECH har tre trin.

Der er Vehicle-to-Grid (V2G) og Vehicle-to-Load (V2L) opladningsmuligheder i de elektriske versioner – direkte fra batteriet eller via stikkontakter i cockpittet eller lastområdet.

Stor forbedring

Vi har kort før messen prøvet eludgaven af bilen – stadig forklædt, og da den fortsat var kendt under kodeordet XDD – og må indrømme, at den på alle punkter er bedre end den nuvæsende udgave.

Den er meget hurtigere end før, og vejgrebet skarpt med et præcist styretøj, der er letgående og med 1,5 meter mindre vendediameter.

Vælger man dieseludgaverne, har man nu et 9 trins automatgear – mens alle udgaver har opdaterede sikkerhedssystemer. Nævne skal også et forbedret bremsesystem – men elektronisk håndbreme har bilen ikke.

Digital instrumentering

I kabinen øjner man straks de nye, ergonomisk korrekte sæder og det digitale instrumentering med 10 tommer touchscreen, stemmestyring samt trådlås opladninig af mobiltelefonen. Vi skal også nævne stemmegenkendelse.

Der er up-to-dato connectivity med kontoret hjemme eller firmaets andre varebiler via OpenR multimediesystemet og My Renault app’en.

Bedre aflæggeplads

Aflæggepladsen i kabinen er også forbedret med ekstra 135 liter i kabinen – 25 pct. mere end før – men der er 40 udgaver af bilen med forskellige versioner så som kassevogn og chassisudgaver.
bemærkelsesværdigt.

Varerummet er på 11-22 kubikmeter. Skillevæggen er mere lodret nu, hvilket betyder mere plads i varerummet og øget mulighed for at laste europalle på tværs ind gennem sidedørene, der også er bredere. Trailervægten i eludgaven skulle være på to tons, og det er

Alle modeller bygges på samme samlebånd. Det sker fortsat i Batilly nær Strassbourg i Østfrankrig. Renault har solgt over tre millioner Master varevogne siden 1980, og har lavet dem i Batilly, Østfrankrig, siden begyndelsen. Renault Master varevogne er på vejene i mere end 50 lande.

Forbedrede sæder

Rattet er fra personbilssektionen, og man kan justere dets højde og dybde for at finde den nøjagtige rigtige position. Bagsiden af midtersædet foldes ned i et skrivebord, basen huser en plads til opbevaring af en bærbar computer, og der er USB-C-porte til strømforsyninger.

Hver detalje er beregnet til intensiv daglig brug. De robuste sædekanter gør det for eksempel lettere at komme ind og ud af varevognen – og vil se fejlfri ud, når måneder bliver til år.

Den helt nye Renault Master diesels CO2-emissioner er hele 39 g/km lavere end før. Dens aerodynamik sænker også forbruget betydeligt i de elektriske versioner med en forbedring på 20 pct i forhold til den nuværende Master.

Rækkevidde op til 410 km

De fuldt elektriske Renault Master-versioner drives af en 96 kW eller 105 kW motor, der i begge tilfælde leverer 300 Nm drejningsmoment. Den første kører på et 40 kWh-batteri og har en WLTP-rækkevidde på 180 km, den anden på et 87 kWh-batteri med mere end 410 km WLTP-rækkevidde.

Som følge heraf kan Renault Master prale af rekordhøj nyttelastkapacitet (1.625 kg i en varevogn, der kræver kørekort i kategori B), rækkevidde (mere end 410 km WLTP) og trailervægt (2,5 ton).

Kortere vendediameter

Dens forbrug ved WLTP-standard er 21 kWh/100 km med det store 87 kWh-batteri takket være batteriets varmestyringssystem.

En 130 kW DC hurtig opladning tilføjer 229 km rækkevidde på 30 minutter. En 22 kW AC hjemmeoplader fylder batteriet fra 10 pct. til 100 pct på lige under 4 timer.

Den kortere akselafstand og den nydesignede foraksel giver hidtil uset manøvredygtighed. Kunder kan endda vælge en L3-version til bykørsel (L2 er basiskøretøjet, L3 fås med forhjuls- og baghjulstræk, og L4 har baghjulstræk).