(HANNOVER)

Mercedes-Benz e-Truck, MAN e-Mobility, Fuso Canter electric og VW e-Crafter er blot et udsnit af de elektriske køretøjer, der er i focus på IAA transportmessen i Hannover.

Men selv om alle er prototyper er alle fabrikkernes bud på køretøjer, som kan stå klar indenfor de nærmeste år. Den elektriske Fuso med en rækkevidde på 100 km, vil være klar til næste år Det samme gælder e-Crafter.

e-Crafter er i sig selv en spændende præmierebil – en varebil, som er udviklet og bygget af VW selv. Det har VW ikke gjort siden LT modellen i midt 90’erne. I mellemtiden har Mercedes-Benz bygget Crafter for VW sideløbende med Mercedes Sprinter.

Fakta e-Crafter
Med en 4,2 ton totalvægt accelereres e-Crafter op til en topfart på 80 km/t ved hjælp af en 100 kW stærk elmotor. Dermed er e-Crafter tilstrækkelig motoriseret til at klare kørsel både inde i centrum af byerne og på større veje. Takket være et maksimalt drejningsmoment på 290 Nm, accelererer e-Crafter selv med en nyttelast på 1.709 kg.

e-Crafters batteripakke består af 312 celler og har en maksimal kapacitet på 43 kWh, og varerummets generøse dimensioner er bevaret, idet batteriet er placeret under gulvet.

Afhængig af bilens konfiguration giver batteriet en rækkevidde på mere end 200 km, og det er muligt at lade batteriet 80 pct. op på 45 minutter.

MAN TGE verdenspremiere
Volkswagen Erhvervsbiler har i udviklingen af e-Crafter taget højde for en fremtidig udvikling indenfor batteriteknologi, der – afhængig af kundeønsker og specifikationer – vil kunne byde på en rækkevidde på op mod 400 km.

På nabostanden fejrer søstermodellen MAN TGE verdenspremiere – en bil, som importøren venter sig meget af, og fordi man er vant til at handle med lastbiler, mener man, at man har en særlig professionel adgang til markedet for store varebiler.

Således vil hele eftermarkedet blive bygget op sideløbende med lastbilerne – det samme gælder det sikkerhedsudstyr, som man tilbyder inklusive nødbremsesystem.

Hvor Crafter kommer til marts næste år i Danmark, kommer TGE modellen først i begyndelsen af september.

Kopivarer
Hos Mercedes er det blevet til facelift til den mindste varebil Citan, der bygges af Renault.

På IAA vises for første gang NV 300 varebilen, som er søstermodel til bl.a. Fiat Talento, der også blev vist i Hannover for første gang. Begge biler bygges af Renault på basis af Trafic. Fiat viser også pick-up modellen Fullback, som bygges for Fiat Professional af Mitsubishi.

Europæisk præmiere fejrer også Renault Alaskan – bygget på basis af Nissan Navara. Alasken kommer først i 2017 eller 2018 i Europa – og skal bygges i Barcelona.

Hyundai H350 brintbil
Hos Hyundai vises brint-udgaven af H350-kassevognen, der får premiere i Danmark først i det nye år. Den har i mere end et år været på det tyske marked.

Den største nyhed på lastbilsiden er uden sidestykke den nye Scania-serie. MAN viser sin opdaterede MAN TGS og TGX model med kraftigere motorer og ny front og kabineindretning.

En hædersplads har den nye Efficient Line 3 lastbil, der kører mere end seks kilometer længere pr. liter end forgængeren Efficient Line 2. Også fra Efficient Line 1 til 2 opnåede MAN tidligere en over seks procent forbedring.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk