Når en bilfabrik præsenterer en ny varebil, skal der altid tilføjes lidt mystik, eventyr og udfordring – og det gælder også den nye, elektriske Renault Kangoo E-Tech.
Renault har sat sig på betegnelsen ”Hippie Caviar Motel” som navnet på den nye varebil, som i denne forbindelse er lavet om til en mini-camper, som man skal udfordre naturen med. Den nære natur altså.
For med en WLTP rækkevidde på denne eventyrlige bil på 285 km, er det ikke langt man når – og ude i vildnisset er der nok ikke ladestationer. Så det skal man tænke på, inden man slår lejr.
Monsieur Hulots campingbil
Den vækker måske knap så meget opmærksomhed som den særlige Renault 4 campingbil, som Monsieur Hulot alias Jacques Tati prøvede at nå fra Paris til en bilmesse i Amsterdam med i filmen ”Trafic” fra 1971.
Her skulle den udstilles – men han havde for at bruge et moderne udtryk mange udfordringer med at nå frem.
Renault er nok mere heldige med at nå at få deres Kangoo Caviar Motel til IAA transport-messen i Hannover om tre uger – hvor den har præmiere.
Den moderne Renault 4
For Renault Group er den nye Kangoo nærmet en moderne afløser af den legendariske Renault 4L – for som i filmen kom man nok også nå rundt til flere sceniske områder – som man gjorde på den problematiske rejse i filmen.
Selv om fabrikken har løftet sløret for en nostalgisk genskabelse af Renault 4 som elbil – som formentlig kommer for dagens lys på den store bilmesse i Paris i oktober.
Caviar er da fed
Men Caviar-modellen er da ”fed” – og den kommer efter Hippie Caviar Hotel, som var navnet på en eventyr bil på basis af varebilen Trafic – den var med dieselmotor, så her kunne man komme lidt længere ud i naturen.
Når Caviar Motel nu er bygget på basis af en elbil, så har fabrikken også brugt en masse genbrugsmaterialer, så den er ekstra grøn. Således hylder og gulv fra genbrugte dæk og kork.
Renault har udviklet motel-bilen som en markedsføring af Kangoo E-Tech selvfølgelig – og med ekstra fokus på unges rejselyst efter Corona pandemien.
Vi har set den “live”
VOTY.dk har set bilen på en besøg på fabrikkens designcenter tidligere på året – og den er da mega-festlig, men da målene i bilen er begrænsede, er komforten måske ikke supergod.
Til gengæld er der masser af aflæggerum og tagbøjler, så man kan hav kano eller vandski med.
Vi så den som en bil til en person – flere kan ikke ligge i bilen, men så må man jo slå et telt op udenfor eller på taget – til kæresten.
Base camp
Til gengæld er der panorama-glastag, så man kan se stjernerne foroven.
Men fabrikken kalder da også bilen for ”base camp.”
Finder man en lader, kan man på 30 minutter få 170 km ekstra køretid. Elmotoren yder 120 hk – og batteripakken er 45 kWh – og der kan lades på med 80 kW med jævnstrøm (DC).