Uheldet på et polsk værft, hvor passagerfærgen M/F Benedikte blev beskadiget, var så alvorligt, at færgen ikke kommer i rute lige med det samme.
Rederiet Scandlines har derfor indsat færgen M/F Mercandia VIII for at øge kapaciteten i de kommende måneder, mens den gamle Storebælt færge Benedikte er på værft.“Mercandia VIII”, er bygget i 1987 i Sunderland, England.
Mercandia VIII vil fragte lastbiler på de travleste tidspunkter for fragt, nemlig tirsdag til fredag.
Scandlines’ M/F Holger Danske, der primært sejler med særligt (farligt) gods på ruten, har samtidig øget antallet af daglige ture.
Kun for lastbiler
De to fragtfærger flytter lastbiler fra passagerfærgerne på ruten og giver dermed plads til flere personbiler.
Hybridfærgen M/F Prinsesse Benedikte er en af fire passagerfærger, der i dag betjener ruten Rødby-Puttgarden. Færgen blev beskadiget under et planlagt polsk værftsophold i marts måned. Indtil udgangen af juni 2015 er der derfor afgang hver 40. minut fra både Rødby og Puttgarden mod normalt hver 30. minut.
”Vores første prioritet er at sikre den nødvendige kapacitet for både passagerer og fragtkunder på Rødby-Puttgarden. Med indsættelsen af en ekstra færge sigter vi mod at undgå ventetid, indtil vi forventet er tilbage i normal drift i slutningen af juni,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.
Kommandit-færge
Scandlines har chartret M/F Mercandia VIII fra HH-Ferries, hvor skibet normalt fungerer som reservefærge på overfarten Helsingør-Helsingborg. M/F Mercandia VIII er 95 meter lang og 15,27 meter bred og kan laste 14-15 lastbiler.
Mercandia skibene blev købt mange enheder af Mercandia rederiet, ejet af afdøde skibsreder Per Henriksen. Færgerne blev finansieret med af kommanditister, der dermed fik et umiddelbart skattefradrag – men mange mistede efterfølgende store formuer.