Der kommer i løbet af 2018 mange nye varebiler med i ”Gul og Godkendt” listen.

Og Gul&Godkendt er nu klar med den første liste i 2018 – over de gulpladebiler, som er lidt bedre end andre gode biler på gule plader.

Ny er Iveco Daily 2,3 RDE

På den nye liste finder vi VW Amarok med de nye og mere momentstærke 3-liter V6 dieselmotorer.

Desuden i den mindste klasse også Fiat Fiorino ProPower med 1,3 jtd motor – og endelig den netop lancerede Iveco Daily med 2,3 liters RDE-motor, som står for Real Driving Emissions – det betyder at bilen overholder de miljøkrav, som først træder i kraft i 2018.

El og plug-in hybrid

En række spændende biler kommer måske med på listen senere i år. Det gælder en række biler med alternativ energi som plug-in hybridbiler, hybridbiler og rene el-biler.

Listen vil løbende blive opdateret, når de seks medier bag listen har prøvet de nyeste biler på markedet.

Varebiler med totalvægt på max. 3,5 tons (alle med Euro 6 motorer):
Fiat Ducato 2,3 fra 150 hk.
Iveco Daily 3,0 fra 180 hk (inkl. aut.)
Iveco Daily 2,3 RDE (Real Driving Emissions)
Nissan NV 400 2,3 fra 145 hk.
Opel Movano 2,3 fra 145 hk.
Renault Master 2,3 fra 145 hk.

Varebiler med totalvægt 2,5- og 3 tons:
Citroën Jumpy L1 (Kort) fra 2,0 120 hk
Fiat Talento kun 130 hk
Ford Transit Custom fra 130 hk
Mercedes-Benz Vito (kun med 2,1 liter dieselmotor)
Nissan NV 300 kun 130 hk
Opel Vivaro kun 130 hk
Peugeot Expert L1 (Kort) fra 2,0 120 hk
Renault Trafic kun 130 hk
Toyota ProAce L1 (kort) fra 2,0 120 hk

Varebiler med totalvægt fra 2,0- til 2,5 tons:
Citroën Berlingo 1,6 HDI ESG6
Peugeot Partner 1,6 HDI ESG6
Fabriksbyggede varebiler op til 2 tons
Fiat Fiorino 1,3 jtd ProPower Euro 6

Pick-up med åbent lad i 1 tons klassen:
Ford Ranger 3,2
Toyota Hilux (ikke aut.)
VW Amarok V6

Mindre ombyggede varebiler af SUV typen:
Kia Sportage 2,0 CRDI
Mazda CX-5 2,2 D

Dansk ombyggede varevogne af MPV typen:
Opel Zafira 1,6 CDTI 136 hk og 2,0 170 hk

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk