Hamburger Hafen und Logistik AG har besluttet sig for at købe 24 elektriske Kangoo Maxi Z.E. til at stå for al shuttle-trafik i havnen.
Dermed bliver Hamborg Havn den havn, der har den største flåde af elbiler.
Bilerne skal overtage såvel persontransport samt lettere transportopgaver i containerterminalen Tollerort (CTT) – eksempelvis skal de sørge for transport ved vagtskiftet for mandskabet i containerkranerne.
80 tons mindre CO2
Hver bil får sine egen p-plade med ladestander, så chaufføren ved hvert stop kan oplade sin bil.
Miljømæssigt betyder de 24 elbiler, at havnen nedbringer sit CO2 udslip i havneområdet med 80 tons om året. Indtil 2020 vil havneselskabet sænke CO2 udslippet for hver containerhåndtering med 30 procent.
Flådeprojektet er støttet af det tyske transportministerium i rammerne af programmet “Modell¬regionen Elektromobilität”.
Satser på el-køretøjer
“HHLA Container Terminal Tollerort satser med fornyelsen af sin flåde af køretøjer fremover konsekvent på elektriske køretøjer,” fortæller havnechef Klaus-Dieter Peters.
Chefen for Renault i Tyskland,Achim Schaible, er en glad mand.
”Jeg glæder mig over, at havnen har besluttet sig for de 24 Kangoo elbiler,” siger Achim Schaible.