Der er lige nu et godt tilbud hos Iveco, hvor man kan sikre sig en ny Stralis for 9.800 kroner om måneden – hvor normalprisen ligger et par tusinde kroner højere.

”Med en helt ny Stralis lige om hjørnet – med lancering i Danmark i begyndelsen af 2020 – er det nok sidste chance for at få den nuværende og gennemprøvede model på tilbud.

Den nye udgave vil helt sikkert koste noget mere,” siger Henning Nielsen, teknisk chef for Ivecos tunge modeller.

Test af karavane-bil

Iveco har netop haft en karavane kørende rundt i landet, så man tilmed kunne få sig en tur i bilen med fuld last.

Det gjorde vi så her på VOTY.dk, hvor vi satte lastbilssælger Carsten Hansen stævne i Aalborg til en lille tur nordenfjords.

Det gode tilbud handler om en 460 hk Stralis, hvor vi dog prøvede den lidt større 480 hk udgave i 6×2 udgave læsset op til 48 tons totalvægt.

Hjallerup marked

En lignende bil havde Carsten Hansen netop solgt til en lokal vognmand, der gav sin gamle Stralis i bytte. Den havde rundet 1,3 millioner kilometer uden problemer – primært på kørsel til Norge.

Vores tur bragte os fra Aalborg Øst op af E45 mod Frederikshavn med et fotostop ved Hjallerup – men de eneste heste, vi hørte til, var de 480 i testbilen.

Veludstyret

Lastbilen var ganske veludstyret – og jeg kan nævne læderrat, komfortsæde, 2-zone klimaanlæg, oliefyr, masser af aflæggeplads, dobbelte sidespejle – og udvendigt LED kørelys og aluminiumsafdækket platform foran skamlen.

Samtidig har den gennem en forbedret isolering et lavt støjniveau i kabinen. Man kan tale med normal stemmeføring under turen.

Adaptiv fartpilot

Bilen var desuden meget letkørt med sin adaptive fartpilot, der med tre trin sikrede behagelig afstand til de forankørende.  Man vælger ACC knappen ind – og så justerer man farten via en stilk på ratstammen.

Eco Roll indgår også i bilens Hi-Cruise system, hvor bilen via GPS kan forudsige bakkerne.

Det lagde vi især mærke til på turen hjemover, hvor vi skulle op ad Limfjordstunnelen – her skiftede bilens Hi-Tronix gearkasse kun kortvarigt ned fra 12.- til 10 gear. Og helt lydløse gearskift.

Lav egenvægt

Rart er også bilens linjevogter, der holder køretøjet i sin vognbane. Ved start på bakker er man glad for Hill Start assist – og i byerne sætter man pris på AEBS-nødbremsesystemet.

Der var rigtig meget sol på vores test – og det gjorde det lidt svært at aflæse urene i instrumentbrættet.
Stralis er kendt for en lav egenvægt, så der er ekstra plads til godset.

Stralis har i seneste udgave fået en 45 kg. lettere affjedring, nyt Canbus ledningsnet plus LED lys – plus øget brug af spoilere og sideskørter.

XP: Det dyrere valg

Halvdelen af alle Stralis sælges i den særlige XP (Ekstra Power) udgave, som koster ca. 50.000 kroner ekstra. Det er dog især eksportbiler, der vælges med XP udstyr.

Teknisk kører XP udgaven (Ekstra Performance-optimeret til lavt brændstofforbrug), der inkluderer elektronisk styring af hurtigladnings SMART generator, -SMART servopumpe, -hurtigladnings SMART batterier, elektronisk styring af SMART kompressor, og sammen med Hi-cruise er der er optil ni pct brændstofbesparelse at hente på en XP i forhold til Standard udgave.

SMART EGR-løsning

“På en 480 eller 570 hk er der yderligere en SMART EGR løsning – dette er ikke for at opfylde Euro 6 normen, det kan standard bilen allerede, men det er en yderligere en fin-trimning (af indsprøjtnings tidspunkt, mængde, og tryk) der kan give optil 1,5 pct forbedring i brændstofforbruget, og afhængig af belastningsforholdene varier mængden af re-cirkuleret udstødningsgas fra 0 pct (motorvejskørsel på flad vej) til 8 pct ( på kraftige stigninger, hvor der kræves 100 pct Power),”siger Henning Nielsen.

Twinsteer

Vores testbilen (uden XP) havde Eco-kontakt med valg mellem økonomi eller power.

De fleste Stralis-trækkere, der sælges i Danmark, er to-akslede – og bruges især til eksportkørsel.

”Tre-akslede trækkere er oftest et valg til eksportkørsel i Norden og til lokal distribution. Testbilen hed TXP – også kendt som twin steer – med styrbar aksel foran drivakslen,” siger Henning Nielsen.

Faktaboks Iveco Stralis TXP 480:
Motor: 6 cyl. Cursor 11.
Slagvolumen: 11 liter.
Turbo: VGT variabel turbo-geometri.
Ydelse: 480 hk v. 1.900 omdr.
Moment: 2.300 Nm v. 970 omdr.
Motorbremse: 1.586 Nm v. 2.800 omdr.
Miljø: Euro 6.
Førerhus: Hi-Way.
Akselkonfiguration: 6×2.
Totalvægt i test: 48 tons.
Affjedring: Parabel for/luft bag.
Skammel: Luftforskydelig.
Bagakseludveksling: 2,85:1.
Gearkasse: 12 -trins aut. Hi-Tronix.
Efterbehandling: HI-SCR (Selective Catalytic Reduction)
Tilsætning: AdBlue.
Tank: 260 liter.
Dæk. Continental
Bremser: Vent. skiver. ABS og esc.
Sikkerhed: ACC og AEBS nødbremsesystem. Linjevogter.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk