Fiat Ducato er netop blevet lanceret hos forhandlerne i en opdateret model, der opfylder nye miljøkrav – og har samtidig fået forbedret sikkerhedsudstyr.

Den står allerede ude hos de danske Fiat Professional forhandlere – den seneste udgave af Fiat Ducato – den italienske bestseller, som har været produceret i 38 år.

I september skal varebiler opfylde den nye Euro 6D Temp miljønorm, og det gennemfører Fiat så nu.

9-trins automatgear

Men samtidig har den italienske producent valgt at udstyre varebilen med et forbedret sikkerhedsudstyr, som kan tilkøbes. Det gælder bl.a. 9-trins automatgear, som Fiat- og Iveco koncernen tilbyder til flere køretøjer. Dertil kommer den nyeste generation af infotainment- og kørselsassistent-systemer.

Billigste udgave hedder stadig L1H1 fås med den velfungerende 2.3 liters MultiJet2 dieselmotor med 120 hk, der er udstyret med 6-trins manuelt gear.

Næste år lanceres Daly så i en el-udgave. Fiat Power Train, som udvikler drivliner til Fiat og bl.a. Iveco, producerer allerede el-udgave til Ivecos Daily model. I forvejen kan man få Ducato i en natur- og biogasudgave.

Masser af sikkerhed

Den nye Ducato er desuden udstyret med EcoPack, som sikrer ekstra brændstofbesparelse. Det omfatter Start & Stop-system og intelligent generator og elektronisk styret brændstofpumpe.

Dertil kommer nye køreassistentsystemer – som for eksempel 360 graders bird-view synsfelt rundt om køretøjet. Vi skal også nævne blindvinkelalarm, Rear Cross Path Detection, automatisk nødbremse, vejbaneassistent, skiltegenkendelse, fjernlysassistent, regn- og tågesensor samt overvågning af dæktryk. Fiat melder ikke ud, om Ducato også fås med adaptiv fartpilot.

Sort front

Den nye Ducato fås med forbedret infotainmentsystem med 7 tommer trykskærm, USB-indgange og DAB-radio.

Udvendigt kan den nye Ducato kendes på sorte lygtehuse og et sortlakeret kølergitter samt beklædning omkring de mest skrøbelige dele af køretøjet for at minimere antallet af værkstedsbesøg. Selve bilens form er genbrug – det gælder således også varerummet.

Priserne på den nye Fiat Ducato begynder ved 184.900 kr.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk