Skraldebiler skal forurene så lidt som muligt – både når det gælder udslip af forurenende stoffer, og når det gælder støjniveau.

Derfor har renovationsselskabet M. Larsen Vognmandsforretning A/S i Brøndby netop købt to nye Iveco EuroCargo gaslastbiler til indsamling af affald.

Iveco Danmark og aut. Iveco-forhandler Nyscan Biler a/s i København har i samarbejde leveret de to nye Iveco EuroCargo gaslastbiler.

Bioaffald og restaffald

De to køretøjer skal indsamle affald i form af bioaffald og såkaldt restaffald i villaområder i Egedal Kommune.

Bilerne er derfor udrustet med to-delte NTM renovationskasser til henholdsvis bioaffald, der omdannes til biomasse, samt restaffald, der køres til forbrænding hos Vestforbrænding.

Ved kørsel på komprimeret naturgas opnår bilerne en CO2-reduktion på ca. 20 procent i forhold til kørsel på diesel. Desuden er udslippet af de sundhedsskadelige partikler og NOx også markant lavere end ved kørsel på diesel.

To tankstationer

M. Larsens to gasbiler skal tankes på gastankstationer i Frederikssund og Herlev, der er tilkoblet naturgasnettet. En del af den gas, som tankes fra naturgasnettet er biogas, der er produceret på flere forskellige biogasanlæg i Danmark.

Hvis gaslastbilerne tankes med ren biogas, bliver CO2-udledningen reduceret med ca. 90 procent i forhold til kørsel på diesel.

De to gaslastbiler er af typen Iveco EuroCargo ML120EL21-CNG. De er udrustet med 6-cyl. gasmotorer på 210 hk, der er konstrueret til kørsel på komprimeret naturgas, en blanding af natur- og biogas samt på ren biogas.

3,4 tons nyttelast

Af hensyn til chaufførkomfort og driftssikkerhed er bilerne desuden udrustet med 5-trins automatgear. De har en totalvægt på 12 tons og har en nyttelast på 3,4 tons.

De to Iveco EuroCargo gaslastbiler er solgt af salgschef Steffen Andreasen fra Iveco Danmark. Bilerne er klargjort og leveret af Nyscan Biler i København, som fremover også skal stå for den regelmæssige servicering og vedligeholdelse af bilerne.

Fakta om IVECO EuroCargo ML120-210EL21-CNG:

6-liters 6-cyl. gasmotor på 210 hk, 5-trins Allison automatgearkasse.
6×80 liter gastanke til i alt 480 liter gas v. 200 bar.
Lavt placeret 2-personers sikkerhedsførerhus med luftaffjedret førerstol og passagerbænk til to mand.
AEB nødbremsesystem, LDW sporassistent sikkerhedssystemer.
30 km/t hastighedsbegrænsning med renovationsmedarbejder på platform.
Opbygget med NTM K-2K komprimator med ca. otte kubikmeter kapacitet.
To-delt rumopdeling til separat komprimering og transport af hhv. organisk og alm. husholdningsaffald. NTM-komprimatoraggregatet er leveret og monteret af Stiholt Hydraulic i Aalborg

Fakta om M. Larsen Vognmandsforretning A/S:

Siden etableringen som lokal vognmand tilbage i 1947 er M. Larsen vokset til at være blandt de største i Danmark med ca. 330 biler og ca. 700 medarbejdere.
Virksomheden er vokset meget i de senere år, senest med etablering af flere afdelinger i Jylland. De eksisterende rammer på hovedadressen i Brøndby er også blevet udvidet med et indendørs, frostfrit lager til håndtering af fortroligt affald og som godsterminal.
M. Larsens største kernekompetence i dag er den samme som i 1947, nemlig transport og håndtering af affald. Størstedelen af bilerne og medarbejderne er beskæftiget med håndtering af indsamlingsordninger for både private og offentlige kunder.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk