Dakar Rally 2019 er netop indledt i Peru – og i gruppen for lastbiler er det igen i år en hård kamp mellem italienske Iveco og russiske Kamaz.

Der er andre lastbilsmærker repræsenteret i Dakar Rally i Peru end italienske Iveco og russiske Kamaz – men det er bare ikke til at se på den øverste del af resultatlisten.

Efter to etaper fører russeren Eduard Nikolaev i Kamaz med sølle fire minutter foran hollænderen Gerard de Rooy i Iveco.

Tre Iveco i top-fem

Hollænderen er kaptajn på Team PETRONAS De Rooy IVECO holdet – og takket været en god slutspurt for teamet endte tre Iveco-biler I top fem. Udover andenpladsen til Gerard de Rooy blev fjerde- og femte pladsen besat af hans teamkolleger Villagra fra Argentina og Van Genugten fra Holland.

Efter første etape førte Nikolaev med to minutter til Rooy – og den føring blev til fire minutter efter anden etape, som endda var den første skrappe dyst med 342 kilometer specialetape.

Dakar Rally er ét af de barskeste motorløb i verden. Tidligere gik det fra Paris til Dakar i Afrika, men optøjer tvang løbets arrangører til at flytte det til det mere fredelige Sydamerika. Deltagernes køretøjer bliver så I god tid sejlet fra Le Havre i Frankrig til Peru.

Maraton-etaper på vej

På seneste etape var heden, sandet og sanddynerne de hårdeste elementer – men mange blev overraskede over de mange lige strækninger, hvor der blev kørt med topfart.

Den fjerdebedste I teamet I dag var Maurik Van Den Heuvel fra Holland på en ottende plads – 20 minutter efter den førende Kamaz.

Næste etape i morgen vil være sidste specialetape for det går løs med såkaldte maraton-etaper. De foregå over to dag – uden nogen form for servicemulighed.

Resultat af Dakar Rally efter 2. Etape:
1. Eduard Nikolaev (Kamaz) 4h56m56s
2. Gerard de Rooy (IVECO) +4m23s
3. Federico Villagra (IVECO) +7m23s
4. Dmitry Sotnikov (Kamaz) +9m01s
5. Ton Van Genugten (IVECO) +10m35s1

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk