DAF Trucks har nu testet deres CF Electric over 150.000 km hos kunder – svarende til fire gange rundt om jorden. Det er ganske meget praktisk erfaring, som skal bruges til den videre forskning.
Teknikken er VDL E-Power, som herhjemme findes i Movias nye el-ledbusser, som er indsat på den københavnske bus-linje 2A.
DAF’s el-lastbil bruges dagligt af kunder til transport af f.eks. fødevarer og containere.
Prisbelønnet lastbil
DAF CF Electric blev tildelt Green Truck Logistics Solution 2019 i juni, en pris, der uddeles ”for implementering af lovende, nye teknologier til innovativ, bæredygtig logistik i Europa.”
Flere og flere byer i verden vil i den nærmeste fremtid kun tillade emissionsfrie og næsten helt lydløse køretøjer i deres bymidte i den nærmeste fremtid.
Det er et år siden, at den første CF Electric blev leveret.
Seks test-lastbiler
I dag er DAF Trucks oppe på at teste ialt 14 fuldt elektriske lastbiler hos kunder. I 2020 vil der blive solgt maksimalt 50 DAF CF Electric.
Det har blandt andet resulteret i en version, der er internt kaldes “Fase 2” og har en ny generation af software og et nyt instrumentbræt. Denne udgave blev vist på transportmessen Solutrans i franske Lyon sidst i 2019.
“Prisen på bilen i forhold til en dieseludgave er tre gange højere, men totaløkonomisk kun 15-20 pct. højere grundet lavere driftsomkostninger og lavere omkostninger til drivmidler. Dertil kommer, at batteripriserne falder. Ligesom vægten,” fortalte Raoul Wijnands, teknisk chef hos DAF Trucks, på den franske udstilling.
Nu begynder salget
DAF Trucks har nu nået det punkt, hvor man kan begynde at sælge CF Electric i begrænset antal.
”Det drejer sig nok om cirka 20 enheder på årsbasis. For at sikre god kvalitet begynder vi produktionen på en kontrolleret måde. Samtidig kan vi omhyggeligt opbygge vores servicenetværk trinvis,” siger Richard Zink, medlem af direktionen og ansvarlig for marketing og salg.
Han fortæller, at CF Electric trækkeren p.t. er tilgængelig for kunder i Holland, Belgien og i tyske Nordrhein-Westfalen.
Handler om infrastruktur
”Afhængigt af den lokale infrastruktur så som batteriopladning og mulighederne for eftersalg vil andre dele af Europa også blive taget i betragtning,” siger Richard Zink.
Brugen af CF Electric har for kunderne været med til at kunne tage stilling til forretningsmodellen med en elektrisk lastbil og med at opleve, hvad dens brug betyder i daglig praksis.
Hvor de i de første par uger kun brugte en begrænset del af deres elektriske lastbils rækkevidde på 100 kilometer, kører nogle transportvirksomheder nu omkring 250 kilometer om dagen med lastbilen.
Planlægge med omtanke
“Det er et spørgsmål om at planlægge sine ture med omtanke. Evnen til hurtigt at oplade batterier (med det rigtige udstyr bliver de fuldt opladet på lidt over 30 minutter) betyder, at yderligere kilometer hurtigt bliver tilgængelige, hvis det er nødvendigt,” siger Richard Zink.
DAF kunderne Jumbo, Simon Loos og Tinie Manders Transport fra Holland samt Rhenus-gruppen fra Tyskland har alle en CF Electric i deres vognpark.
Hos Tinie Manders bruges den elektriske lastbil meget intensivt. Trækkeren har allerede kørt mere end 30.000 kilometer og kører alle ugens dage fra klokken seks om morgenen til midnat. De fleste er korte ture i regionen Eindhoven.
Driftssikker som andre lastbiler
“CF Electric er lige så driftssikker som andre DAF lastbiler,” siger Eveline Manders, der er vicedirektør i Tinie Manders Transport.
Men planlægning og kørsel med en elektrisk lastbil kræver en anderledes tankegang.
”Man skal sikre dig, at ruten passer til lastbilen – ikke omvendt. Derudover er det vigtigt, at der er mulighed for at oplade batterierne under af- og pålæsning, hvis lastbilen skal bruges optimalt. Hvis man tager disse to ting i betragtning, kan en elektrisk lastbil være et godt alternativ ifm. distribution i byområder, fortæller Eveline Manders.”
Fire skraldebiler
For nylig meddelte DAF og VDL Groep, at fire fuldt elektriske CF Electric 3-akslede renovationsvogne med tre aksler vil blive indsat i driften i forbindelse med “emissionsfri” affaldsafhentning i byområder.
DAF CF Electric er en fuldt elektrisk 4×2 trækker, som er udviklet til distributionsopgaver i byområder.
Testbilerne er 4×2 trækkere, og der køres med vogntogsvægte på op til 37 tons.
210 kW elektromotor
Lastbilen er baseret på DAF CF lastbilen – kåret til “International Truck of the Year 2018” – og betjenes helt elektrisk takket være E-Power-teknologien fra VDL.
Kernen i denne drivlinje er en 210 kW Siemens elektromotor, der modtager energi fra en litium-ion-batteripakke fra Mikrovast med en samlet kapacitet på 170 kWh.
CF Electric har en rækkevidde på ca. 100 kilometer, og det gør den egnet til transport af store volumener i byområder.
–
DAF CF Electric – teknisk set:
Trækkerens vægt – 9.700 kg.
Totalvægt: homologeret til 38 tons.
Totalvægt testbiler: op til 28 tons.
Elektromotor – 210 kW.
Moment – 2.000 Nm.
Batterikapacitet – 170 kWt.
Rækkevidde for en helt opladet lastbil – 100-120 km.
Hurtigladning: 35 minutter (ved 300 kW).
Opladning effekt: max. 700 kW