Kia vil ikke sidde tilbage og kikke på konkurrenter, der lancerer den ene avancerede bil efter den anden.

Indtil nu har man alene haft den elektriske Soul model, der nu kommer til Danmark – men i efteråret dukker Kias første Hybrid/Plug-In model op herhjemme: Kia Niro. Samtidig er den koncernens første C-CUV (Crossover Utility Vehicle) hybrid på markedet.

Den kommer med en 1.6 liters GDI motor, der yder 105 HK (147 nm) plus en 44 HK elmotor. CO2 under 90 g/km og en 6-trins DCT. KIA Niro får verdenspremiere på motorshowet i Chicago i februar, og europæisk premiere den efterfølgende måned i Geneve.

Naturlig plads i C-CUV segmentet
Niro vil have sin naturlige plads i det danske Crossover varebils-segment i lighed med Nissan Qashqai Van og Renault Captur Van, der begge har opnået store salgstal. Niros nye teknologi er en meget interessant udvikling i segmentet – men priser er dog ikke kendte endnu.

Allerede i foråret kommer endnu en ny-lancering i form af den nye KIA Sportage og Sportage Van. Den nye model er et kvalitetsmæssigt step op med klart forbedrede køreegenskaber.

Nævnes skal også MPV-modellen KIA Carens som personbil og Van, der til efteråret får et facelift. Produktforbedringerne består af et nyt design af kølergrill, for-kofanger og tågelygter samt nyt design af bagkofanger og bagspoiler. Nye alufælge, nyt sædebetræk og nye sikkerhedssystemer – blind spot detection samt nødbremse funktion.

Ialt fire nyheder fra Kia i år
KIA som producent er meget ambitiøse på verdensplan, og der er en lang række nye modeller i nye segmenter med nye teknologier på vej i den nærmeste fremtid.

I alt er der fire nye Kia modeller på vej – foruden de nævnte, kommer tillige en ny KIA Optima stationcar – da den naturligt skal være med til at løfte KIAs salg i D-segmentet – forventet lancering i oktober. Den vil også kunne ombygges som Van.

Bilen kommer med en 1.7 CRDI motor med 141 HK og en forbedret brændstoføkonomi (sedan-modellen på op til 23,8 km/l). Den kommer også med 7-trins DCT (op til 22,7 km/l).
Om Optima stationcar/Van også kommer i den mere sporty GT-line og GT version vides ikke.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk