Den er netop blevet kåret til testvinder i fagbladet MesterTidende mod langt dyrere konkurrenter – og i erhvervslivet har man også fået øjnene op for den rummelige og billige Dacia Dokker Van.

Det har VVS firmaet Hjørring Rørteknik i hvert tilfælde gjort. Autoriseret Renault og Dacia forhandler Ejner Hessel i Hjørring har netop leveret 20 Dacia Dokker Van til VVS firmaet. Med ordren har de mildest talt købt stort og fornuftigt ind.

”Vores installatører har brug for en rummelig, komfortabel og praktisk bil, der kan leve op til hverdagens krav. Og det kan Dacia Dokker Van, der også økonomisk er meget interessant”, siger direktør Søren Nedergaard.

Tre års garanti
Han hæfter sig ikke alene ved anskaffelsesprisen, men også ved det faktum, at bilen er omfattet af tre års garanti.

Dacia er et datterselskab af Renault og dermed en del af Renault-Nissan Alliancen. Dacia biler bygges i henholdsvis Marokko og Rumænien med kendte motorer fra alliancen.

At Hjørring Rørteknik ikke står helt alene med deres positive opfattelse vidner den seneste test i Mester Tidende om.

Som der stod i indledningen til artiklen ” Det er utroligt, så meget man får for pengene i en Dacia Dokker Van”

Varebilernes Netto
Netop det er hele filosofien med Dacia, fortæller mærkets danske pressechef Søren Hyltoft

”Hvis man skulle definere begrebet Value for Money, så ville jeg sige, at det er en Dacia. Det er en praktisk og gennemtænkt bil, som er kendt for et meget lille værditab og høj pålidelighed. Vi ser en Dacia som bilernes svar på Netto eller Hennes&Mauritz. Det handler om at give kunderne den optimale kombination af pris og kvalitet”, siger Søren Hyltoft.

Engang var det tegn på velstand og fremgang, når håndværkerne lå i overhalinsgssporet i en dyr tysk varevogn på vej mod endnu en guldrandet opgave. Men finanskrise og efterfølgende eftertanke har fået mange til at ændre den indstilling.

Skru op for fornuften
Varevognen skal jo i sidste ende betales af kunderne. Så hvorfor ikke gå den helt anden retning og skrue ned for pralefaktoren og op for fornuften.

I alt blev der i 2015, hvor Dacia Dokker Van blev introduceret, solgt 236 eksemplarer, hvilket svarede til en markedsandel i segmentet på 5,9 procent. Væsentligt højere end Dacias samlede markedsandel på 1.4 procent. I 2016 er målet i alt 600 Dacia varebiler, hvoraf de 300 skal være Dacia Dokker van og de resterende ombyggede personbiler – de såkaldte PC vans.

Håndværkere og entreprenører
I testen i MesterTidende i begyndelsen af november kapedes fire varebiler om sejren – foruden den senere vinder Dacia Dokker også de nye udgaver af Citroën Berlingo, Fiat Doblò og VW Caddy.

Juryen består af midtsjællandske håndværkere og entreprenører – som er trænede varebils-chauffører.

Den redaktionelle ledelse består desuden af MesterTidendes chefredaktør Klaus Tøttrup og VOTY’s redaktør Carsten Teiner. Fotograf på opgaven er Kasper Teiner.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk