Kia har haft succes med deres mellemklasse bil Ceed (før kaldet C’eed) fra dag ét. Men som alle producenter må også koreanerne indordne sig EU’s stadig strengere miljøregler.
Så først gik man fra 1,6- til 1,5 liter – og senest har man været nødsaget til at skære 20 heste af toppen.
I det daglige betyder det ikke så meget – for de fleste bilister – for det handler kun om at miste et enkelt sekund i acceleration til 100 km/t og 13 km/t på toppen.
Let at køre
Bilen er stadig ganske hurtig – og letkørt med sin 7 trins dobbeltkoblings gearkasse. Måske er den ikke længere så smidig i afsættet, men man tænker ikke så meget på det.
Bilen har samtidig messer af udstyr, og Kia har som andre producenter ikke sat alle informationer ind på bilens skærm.
Således er varme- og ventilationssystemet samt rat- og sædevarme placeret under skærmen, og det sikrer let betjening under kørslen.
Masser af plads som Van
Man får masser af plads, hvis man vælger bilen som van. Endda med ekstra plads under gulvet i varerummet, der alene er på 1.500 liter.
Testbilen havde ekstra elektrisk betjent bagklap – og trækkrog. Der er en læssehøjde på 630 mm. Der er dog ikke lås på handskerummet.
Testbilen må trække en trailer på 1.210 kg – ikke imponerende ganske vist – men mere end de fleste elbiler, som mange ikke er parate til.
Fuld sikkerhed
Sikkerhedsniveauet er højt med bl.a. adaptiv fartpilot, nødbremse med cyklist- og fodgænger genkendelse – samt LED lygter for og bag, LED kørelys og LED tågelys for og bag.
Vi skal også nævne linjevogter. Der er dog ikke skiltegenkendelse og ikke navigation. Det skal klares via Apple Car Play og Android Auto.
God kørestilling
Men sidder godt bag rattet i de ganske velformede sæder – med trinløs indstillelig ryg, højdejustering samt elektrisk lændestøtte.
Testbilen havde trods top-udstyrsniveau Uptime stofsæder. Vi skal også nævne trinløs mobiloplader.
Køreegenskaberne i en Kia Ceed har altid været gode – og det er ikke ændret. Ceed er en klassisk bil – her som stationcar, som opfylder de flestes behov for en rummelig job- og familiebil – med masser af plads til godset.
Syv års fabriksgaranti
Endelig kan Kia prale af syv års fabriksgaranti eller 150.000 km.335.000 kroner koster den testede Kia Ceed stationcar i Uptime udstyr, og det er ikke en foræringspris.
Uptime modellen er der ikke udregnet Van pris på, men den mindre udstyrede Prestige model til 253.682 kroner, hvor de 38.736 kroner er moms.
–
Fakta Kia Ceed SW 1,5 T GDI:
Ydelse: 140 hk v. 5.500 omdr.
Moment: 153 Nm v. 1.500-5.300 omdr
Forbrug: Ca. 17 km/l.
CO2 udslip: 133 g/km.
Gear: 7 trins dobbeltkoblings aut. gear.
Topfart:197 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,9 sek.
Køreklar vægt: 1.449 kg.
Totalvægt: 1.880 kg.
Egenvægt: 1.332 kg.
Trailervægt: 1.210 km.
Varerum: 1.500 liter.
Akselafstand: 2.650 mm.
Dæk: Hankook Winter 225/45 R17
Garanti: 7 år/150.000 km.
Pris hvide plader: Ca. 335.000 kr.
Pris Van (Prestige udgave): 214.946 kr. plus moms.