Volvo Trucks har nu officielt åbnet sit ordresystem for bestilling af de tunge elektriske lastbilserier   FH, FM og FMX.

VOTY.dk allerede prøvekørte sidste år ved fabrikken i Göteborg.

Vi var pænt imponerede, da vi sidste sommer fik mulighed – som de første udenfor Volvo Trucks ingeniørstab – at prøve seneste generation elektriske lastbiler med totalvægte på op til 44 tons ved fabrikken i Göteborg.

28.000 Nm

For med 666 hk og et gearkasse-drejningsmoment på 28.000 Nm mangler de ikke trækkraft. Faktisk er en ellastbil med læs hurtigere i acceleration end en tom diesellastbil.

Serieproduktionen af de tunge ellastbiler indledes til efteråret og vil derefter øges gradvist. De elektriske lastbiler vil i begyndelsen kun blive produceret på Volvos CO2-neutrale Tuve-anlæg ved Göteborg.

Klar til faste ordrer

”Dette er en milepæl for Volvo Trucks. Der er stor interesse fra kunderne for at afgive ordrer på disse fantastiske lastbiler. Indtil nu har vi primært tilbudt kunder og partnere at underskrive hensigtserklæringer om at købe, men nu begynder vi at underskrive faste ordrer, hvilket er et stort skridt fremad for elektrificering,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

I 2021 modtog Volvo Trucks ordrer og hensigtserklæringer om at købe mere end 1.100 elektriske lastbiler fra mere end 20 lande.

Alle typer af transport

Med i alt seks elektriske lastbilmodeller i produktion fra i år har Volvo Trucks det mest komplette elektrificerede lastbilprogram i den globale lastbilindustri.

De dækker alt fra distributions- og renovationskørsel i byerne til entreprenørkørsel og regional transport.

50 pct. ellastbiler i 2030

Volvos mål er, at halvdelen af dets samlede lastbilsalg vil være elektrisk i 2030.

De elektriske versioner af Volvos mellemtunge lastbiler, Volvo FE, FL og VNR, er allerede sat i serieproduktion, og de største europæiske markeder for Volvos elektriske lastbiler er i øjeblikket Norge, Sverige og Tyskland.

Forvogne og lang-chassiser

Mens salget af Volvo FH-, FM- og FMX-lastbiler som sættevognstrækkere går i gang nu. Så går salget af forvogne og lange chassiser i de tre lastbilserier i gang i fjerde kvartal 2022

Volvo Trucks er markedsleder i Europa på tunge elektriske lastbiler med en markedsandel på 42 pct. i 2021 og har også en førende position i Nordamerika.

”Det er helt klart ved at blive en konkurrencefordel at kunne tilbyde støjsvage transport-løsninger, der ikke udleder udstødningsemissioner,” siger Roger Alm.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk