(SAALFELDEN)

MAN Truck & Bus har altid svoret, at fremtidens lastbiler var batterielektriske – men det er altid rart med en kattelem.

Ledelsen for selskabet, der er en del af Traton Group under Volkswagen koncernen, meldte ved en testkørsel for nylig af de nyeste last- og varebiler i de østrigske alper ud, at brint-forbrændingsmotoren (H2-ICE) kan være en nyttig tilføjelse til særlige anvendelser.

Testkørslerne var en optakt til den kommende IAA Transportmesse i Hannover i næste måned.

Elektriske lastbiler i fokus

Fokus er dog fortsat på batterielektriske køretøjer, og de nyeste elektriske eTGX lastbiler var da også samlet i Østrig.

Lastbilen har den nye MCS megawatt ladestandard med op til 1000 kW, så bilen kan opladedes, når chaufføren holder sin lovpligtige pause. Rækkevidden er 500 km – og 800 km med en enkelt opladning.

Men som nævnt kan man også vælge brintudgaven hTGX H2 ICE – så kommer man lidt længere uden at fylde op.

Samme kørselsmønster

VOTY.dk prøvede de seneste udgaver af såvel diesel-, el- og H2 ICE udgaverne på en særlig testbane i skibyen Saalfelden.

El-udgaverne har vi prøvet over flere omgange – og de er selvfølgelig hurtige og støjsvage på én gang.Med 330 kW og 1.162 Nm samt 4 trins TipMatic gear.

Forbrændingsmotor

H2 ICE er en prototype, men ganske smidig og mindre støjende end kørsel med diesellastbil. Der er seks cylindre og 16,8 liter, og ydelsen er 520  hk og 2.500 Nm samt 12 trins automatgear.

Brintbeholderne  bag på førerhuset er på 700 bar – og rummer 56 kg bring. Forbrug 9 kg/100 km. Det tager kun 15 minutter at tanke. Rækkevidden er 600 km.

Mangler politisk opbakning

Men – fremtidens lastbiler kræver øget politisk opbakning, for uden flere opladningsmuligheder og flere fyldestationer bliver det et stort logistisk problem at droppe diesel i 2035, som er EU’s krav.

MAN’s mål er, at 50 pct. af deres lastbiler allerede skal være elektriske i 2030.

Samarbejde om ladeparker

Traton er gået i samarbejde med konkurrenterne fra Daimler og Volvo i selskabet Milance for at åbne for flere ladepunkter – p.t. er målet 1.700 nye ladepunkter de nærmeste år, men behovet er faktisk 50.000 ladepunkter i 2030.

Når det gælder brintlastbilerne er de påtænkt solgt til særlige formål og bl.a. i yderområder, hvor man ikke lige kan få klaret det med et opføre ladestationer.

Det gælder ifølge MAN bl.a. lande som Norge og Island samt visse ikke europæiske lande. Det drejer sig om små serier på i begyndelsen 200 enheder.

Fælles dieselmotor

Men selv om diesellastbilen skulle være færdig i 2035, gælder det jo kun regler for EU – og Traton Group eksporterer og bygger lastbiler overalt på kloden.

Derfor arbejder man også videre med dieseludvikling. Traton Group har udviklet en helt ny dieselmotor-platform – først anvendt af Scania i deres ”Super” udgave – og nu følger MAN trop med deres 12,7 liters D-30 Power Lion maskine, hvor vi kørte med 560 hk og 2.800 Nm.

Fælles er, at dieselmotorerne er mere økonomiske og mere grønne med 3,7 pct. mindre CO2 udledning. Dertil kommer så en ny 14 trins TipMatic automat-gearkasse, som skifter hurtigt og silkeblødt.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk