For fjerde gang arrangerer Volvo Entreprenørmaskiner sine Åben Grusgrav rundt om i Danmark – og igen i tæt samarbejde med Volvo Group Trucks Danmark, der stiller med et udsnit af Volvos lastbiler og de mindste last- og varebilsudgaver fra Renault Trucks.

Denne fredag og lørdag var der fuld aktivitet i NCC’s Reerslev grusgrav syd for Hedehusene – og der kom så mange besøgende, at arrangørerne måtte en tur i byggemarkedet for at supplere med hjælme og sikkerhedsveste.

Mange vigtige kontakter
Disse skal alle gæster skal have på i grusgraven, hvor gummihjulslæssere og dumpere fra Volvo Entreprenørmaskiner og lastbiler fra Volvos lastbilsprogram kørte ture med gæsterne. Mange havde taget håbefulde børn med på besget – men der var også rigtig mange kontakter, der skal følges op bagefter.

Åben Grusgrav kører i år for fjerde gang – stadig med Per Buhl fra Volvo Entreprenørmaskiner i Tavlov som ankermand. Det er ham, der får aftalerne med grusgravene rundt om i Danmark – og ham, der stiller udstillingen op – foruden de mange maskiner og lastbiler også
pølseboderne. Udover Åben Grusgrav arrangementerne står han også for andre udstillinger.

40 år med Volvo
”Jeg har arbejdet 40 år i Volvo Entreprenørmaskiner – og begyndte som montør. De senere år har jeg været en slags event-mager, og kunderne ringer i stort tal flere uger før for at forsikre sig om, at Åben Grusgrav fortsætter. Og måske kan jeg fortsætte efter pensionen som konsulent på arrangementerne,” siger Per Buhl.

Han finder det spændende med måske flere tusinde besøgende på de fire Volvo-arrangementer i år, der fortsætter i Aarhus, i Års og i Rødekro de næste fredage og lørdage. Og ofte med mange entreprenører og vognmænd på besøg alle dagene.

45 servicebiler
Med til alle arrangementer er en Renault Master service vogn med trailer – med de fleste nødvendige reservedele, så et lille service kan klares på stedet. Volvo Entreprenørmaskiner har 45 af disse køretøjer i Danmark – hvor de 10 er baseret på Sjælland, men styres fra kontoret i Tavlov.

Volvo lastbilerne bestod af en Volvo FM-X, der kørte i grusgraven og en nye Volvo FH med Dual Clutch dobbeltkoblingsgearkasse, der kørte ture i omegnen med start i grusgraven.

”Også Renaults 3,5- og 7,5 tons D-serie biler og en Master kan man prøve under arrangementerne, fortæller salgsansvarlig for varebiler og lette lastvogne hos Renault Trucks Danmark.

D-serien har godt fat
Bilerne har salgsmæssigt fået godt fat herhjemme, hvor man er ved at bygge salgsleddet op hos forhandlerne. Alt er på plads inden for de næste par år – men eftermarkedet er på plads med service. D-serien, der er på 3,5-, 5,6, – 6,5- og 7,5 tons, klarer sig godt takket været sine smidige motorer og gode kvalitet. Bl.a. Falcks Redningskorps har allerede købe flere.

Entreprenørlastbilerne  er et naturligt indslag i et entreprenør-arrangementet som dette – og de fleste af kunderne til gummihjulslæssere og dumpere er da også ejere af adskillige lastbiler. Teknisk er de meget ens på flere punkter – bl.a. er motorerne basalt set de samme.

Fælles udvikling
”Volvos nye Dual Clutch er jo således også hentet fra entreprenørmaskinerne, hvor momenttab ikke må finde sted, når maskinerne forcerer store stigninger fuldt lastede. Volvo Trucks ingeniører har så videreudviklet systemet til lastbilerne,” siger Morten Frederiksen, der til daglig har base på Falster.

Volvo personbiler er jo ikke længere i samme familie som lastbilerne og entreprenørmaskinerne. Sidstnævnte har fællesnævner i moderselskabet Volvo AB, mens bilerne i dag er kinesisk ejede af koncernen Geely.

Fælles: jernmærket
Men jernmærket binder dem alle sammen – så det var naturligt af Volvos nyeste forhandler Nellemann stillede op med et udpluk af modeller. Roskilde-afdelingen åbner for Volvo 1. oktober – så der var god mulighed for at hilse på kunderådgiver Kristian Krogh, der var med i grudgraven i går lørdag.

Han havde endda en dansk premiere med – Van-udgaven af den nye Volvo XC90 4×4, der netop er lanceret herhjemme. Van-udgaven er jo til halv pris – til cirka 590.000 kr. plus moms for den udstillede Momentum udgave. En super bil (verdens sikreste) – og et passende køretøj for en entreprenør, der så kan komme frem de fleste steder.

Åben grusgrav 2015 i Jylland:
Fredage kl. 10-18. Lørdage kl. 10-16.

25.- og 26. september:
Nymølle Stenindustri Haldum/Hadsten,
Lynghøjvej 1, Haldum.
8382 Hinnerup.

2.- og 3. oktober:
Dangrus ApS,
Hornum/Bjørnstrup Grusgrav,
Aggersundvej 115.
9600 Års.

9.- og 10. oktober:
Kudsk & Dahl, Rødekro,
Andholmvej 10.
6230 Rødekro.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk