Renaults lille danskerfavorit bygges ikke mere – den kompakte Clio stationcar. For ud over i Danmark stod kunderne ikke i kø for den bil, som var meget populær som van.

Nu er det den 5-dørs udgave, der skal få kunderne i hus – og selv om de afgiftsfrie elbiler kan fås til nærmest samme pris, er der stadig mange, der sværger til den lille benzinbil.

Eksklusiv moms kan man få den nye Clio Van for godt 110.000 kroner – hvor vi har prøvet den mere veludstyrede Techno udgave til ca. 124.000 kroner.

Dus med Clio

Det er for udgaven med 6-trins gearkasse, og vil man have automatgear, begynder priserne ved 138.000 kroner eksklusive moms.

Vi blev lynhurtig dus med Clio, som er populær som service- og budbil – også kaldet pizzabil – og man har et varerum på 1.000 liter at gøre godt med – om end den indvendige læssekant er stor – på 130 mm. Vi savnede også handskerumslås.

Der er et fint forbrugstal i snit på 19,2 km/l er der langt imellem optankningerne i den 1-liters turbo hybrid-model med tre cylindre og 90 hk.

Adaptiv fartpilot i Van

Den nye udgave af Clio har fået Renaults nyere DNA look med stort Renault logo i fronten.

Dertil kommer så LED forlygter, nye baglygter og ny instrumentering med 9,3 tommer skærm med navigation.

Renault i Danmark har valgt at gøre adaptiv fartpilot standard – ifølge brochuren – og så får man også blindvinkel alarm og advarsel for tværgående trafik ved bakning. Det er ellers ikke standardudstyr i personbilsudgaven.

Masser af udstyr

I forvejen skal vi fremhæve udstyr som nødbremse, linjevogter elektronisk parkeringsbremse samt varme i læderrat og forsæder.

Dertil p-sonsorer for og bag, skiltegenkendelse, regnsensor, trådløs mobiloplader, el-sidespejle, 360 graders kamera/bakkamera, nøglefri start og i testbilen 16-tommer alufælge.

Godt vejgreb

Bilen kører virkelig godt på en snoet landevej. Affjedringen er måske til den bløde side – men det betyder så også fin komfort på hullede veje. Men man skal bruge sidespejlene godt – for c-stolperne er brede.

Kabinen er præget af luksus – bl.a. med stof på instrumentbrættet og læderkanter på stofsæderne. Bilen har multisense indstilling, der betyder skift i farver på instrumentbrættet – f..eks. rød ved sport.

Kvik maskine

Selv om det er en 1-liter maskine, virker den kvik – og kun støjende ved acceleration. Sjette gear er et overgear, der passer bedst på de lange stræk.

Vælger man eco-mode, er der fokus på økonomi – og så forsvinder omdrejningstælleren fra den digitale instrumentering.

I alle gear var der trækkraft fra ca. 1.500 omdrejninger – i fjerde gear fra 40 km/t, fra femte gear fra 55 km/t – og fra sjette gear fra 70 km/t. 17,2 km/l fortalte bilens instrumenter, at vi havde opnået som gennemsnitsforbrug på vores tur – hvor fabrikken lover et snit på de 19,2 km/l.

Fakta Renault Clio 1,0 E Tech Tce 90 Hybrid Techno:
Motor: 3 cyl. Turbo/12V.
Slagvolumen: 999 ccm.
Ydelse: 90 hk v. 5.000 omdr.
Moment: 160 Nm v. 2.000-3.750 omdr.
Forbrug – snit: 19,2 km/l.
CO2 udslip: 118 g/km.
Gear: 6 trins manuel.
Acc. 0-100 km/t: 12,2 sek.
Topfart: 180 km/t.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Dæk: Michelin Alpin 6 – 205/45 R17.
Læssehøjde udv./indv.: 775/130 mm.
Køreklar vægt: 1.214 kg.
Totalvægt: 1.609 kg.
Varerum: Ca. 1.000 liter.
Mål bagklap-åbning: 600 x 1.020 mm.
Mål sidedøre: 280 x 765 mm.
Varerum: 1.320 x 1.205 x 880 mm.
Bredde hjulkasser: 980 mm.
Trailervægt m. bremser: 900 kg.
Akselafstand: 2.580 mm.
Fabriksgaranti: 2 år.
Pris hvide plader: Fra 170.000 kr.
Pris Clio Van ekskl. moms: Fra 110.257 kr.
Pris testbil ekskl. moms: 123.912 kr.

 

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk