Ford introducerer nu deres 2-tons Transit i en L5-udgave med en akselafstand på 4,52 meter – det længste, man ifølge Ford har set i en 3,5 tons forhjulstrukket varebil i denne klasse.

I forbindelse med en box- eller lad-løsning kan den rumme op til 10 europaller og har en nyttelast på op mod 950 kg.

I samarbejde med opbyggere

Ford har et samarbejde med ca. 200 opbyggere i 13 lande i Europa – også i Danmark – der skal stå for opbygningen til den lange Transit-model, som endda kan kombineres med en lille sovekabine over førerkabinen.

Det er ikke mindst i Østeuropa, at efterspørgslen er øget for en rummelig 3,5 tons varebil med mulighed for soveplads. Med andre ord en bil, som kan køres med det lille B-kørekort. Totalvægten er 2,38 tons.

Bilerne fås også med førerassistentsystemer som adaptiv fartpilot og linjevogter.

Fås i 5 tons udgave

Bilen er med enkeltmonterede baghjul – men fås også i en 5 tons udgave med tvillingmontering.

Teknikken er Fords 2-liter Eco-Blue dieselmotorer i seneste Euro6d Temp version med 130- eller 160 hk og et moment på 360- eller 390 Nm.

Der er valg imellem manuel 6 trins gearkasse og 6-trins automatgear.

Arbejder med kalkulations-værktøj

Man kan få bilerne med en stor 95 liter tank som option.

Brændstofforbrug og CO2 tal vil komme an på homologeringen af de ombyggede biler. Her kan ombyggere benytte Fords særlige ”FordEtis WLTP CO2 Calculation Tool,” som er et særligt kalkulationsværktøj.

Størst mulig lasteevne

”Distributionskørsel over lange afstande er stigende, og den nye lange L5 chassis-udgave er specielt designet for at tilbyde størst mulig lasteevne. Det skal hjælpe travle transportvirksomheder til at blive mere produktive end nogensinde,” siger Paul Baynes, chef for bygninger af varebiler hos Ford of Europa.

Ford solgte i 2020 i alt 87.139 Ford Transit i 20 af de største af Fords markeder.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk