Med Optifuel Lab 3, laboratoriekøretøjet i det såkaldte FALCON projekt, er målet for Renault Trucks at reducere trækker og trailers brændstofforbrug med 13procent.
Optifuel Lab 3 kombinerer aerodynamik, rullemodstand, chaufførhjælp, energistyring og drivline til at opnå besparelserne.
Der er tale om en forbedring sammenlignet med en standard Renault Trucks T-serie trækker.
Aerodynamik
Projektet består ud over Renault Trucks af en række partnere. Optifuel Lab 3 er en del af FALCON projektet, der betyder ”Flexible & Aerodynamic Truck for Low CONsumption”.
Optifuel Lab 3’s teknologiske udvikling vil fokusere på optimering af aerodynamikken i forhold til trækker og sættevognskombinationen, dæk med lav rullemodstand, økonomisk kørsel, energistyringsfunktioner samt en forbedring af drivlinen.
Målet er en væsentlig forbedring af aerodynamikken i kombination med forbedring af brændstofforbruget. Det skal ske ved at introducere en geometrisk optimeret trailer. Den er udviklet af trailer-producenten Fruehauf i samarbejde med Styl’Monde.
Optimeret form
Denne “adaptive” trailer er beregnet til automatisk at tage en optimeret form ved hjælp af et tomt lastrum og takket være et indbygget styrings- og kommandosystem samt sensorer.
Trækkerens aerodynamik forbedres ved blandt andet at udskifte sidespejle og en nyligt designet a-stolpe, hvis design er resultatet af en ph.d.-afhandling fra Fluid og Acoustic Mechanics Laboratorium ved École Centrale de Lyon.
Luftstrømmen optimeres ved at udvide fronten og dørrammerne og strømline hjulkapsler. Sidespoilere vil være større og udarbejdes i fleksibelt materiale af Polyrim ligesom side-spoilerne for at sikre kontinuitet mellem lastbilen og traileren.
Rullemodstand
Ved langdistancekørsel bidrager dækkets rullemodstand til omkring 25 pct. af brændstofforbruget. Michelin udvikler dæk med lav rullemodstand til laboratoriekøretøjet ved at integrere innovative teknologier. Renault Trucks og Michelin vil også benytte data fra sensorer installeret i dækkene.
På Optifuel Lab 3 ruterne vil navigations- og trafikdata indgå, og Michelin-dækkene vil blive styret af et optimeret hastigheds- og kølesystem. Dette system vil være udstyret med nye aktuatorer for at forbedre brændstofforbruget.
Disse aktiviteter vil blive fulgt op af et nyt Human Machine Interface, som vil være specielt udviklet i partnerskab med IFSTTAR for at give chaufføren et system, der er økonomisk, effektivt og ergonomisk.
Teststart næste år
Derudover vil styringen af generatoren blive gjort endnu mere intelligent for at optimere balancen mellem energi og brændstofforbrug.
For Optifuel Lab 3 vil der ligeledes blive arbejdet på dual-batterier med en deraf følgende vægtreduktion og forbedringer ved koldstart samt en forøgelse af kapaciteten og batteriets levetid.
Optifuel Lab 3 vil udføre sin første test på vejene i 2019 og måle resultatet i 2020.
Partnere i projektet:
Renault Trucks, Faurecia, Michelin, Total, Fruehauf, Wezzoo, Benomad, Styl’Monde, Polyrim, Enogia, IFP Énergies nouvelles, École centrale de Lyon (LMFA) og IFSTTAR (LTE; LESCOT).