I Tyskland har det tyske forsyningsselskab GP JOULE HYDROGEN GmbH planer om at udleje brintlastbiler (FCEV) til transportører – efter “pay-per-use” princippet – og på den måde gøre det lettere at komme ind på brintmobilitet.
Virksomheden er baseret i Reußenkögen i Nordtyskland og har speciale i vedvarende energisystemer.
I første omgang har selskabet bestilt 100 brint/brændselscelle trækkere af typen Nikola Tre hos amerikanske Nikola Corporation og joint-venture partner Iveco, der bygger de amerikanske lastbiler i Ulm.
Egne brint-fyldestationer
Service og vedligeholdelse leveres af Iveco, mens tankning skal foregår på GP Joule’s egne fyldestationer. Til formålet har man bestilt 10 megawatt elektrolyseanlæg hos det spanske firma H2B2.
De første 30 enheder af den europæiske 6×2-model ruller af samlebåndet på Ivecos fabrik i Ulm i 2024. De resterende 70 køretøjer vil blive leveret i 2025, er meldingen fra Iveco.
Til rådighed for kunderne
GP Joule holder muligheden åben for at købe det andet parti køretøjer via Ulm-firmaet GATE – Green & Advanced Transport Ecosystem – udlejningsmodellen til elektriske lastbiler.
Energiselskabet vil stille FCEV-lastbilerne til rådighed for sine transport- og logistikkunder, som man for nylig har meldt ud.
El- og brintkøretøjer er væsentligt dyrere i indkøb end diesellastbiler – men GP Joule modellen kan være en løsning for transportvirksomheder på denne udfordring.
Skal godkendes af staten
Ordren er følge det tyske transport-fagblad Logistra stadig betinget af støtte fra den tyske regering – med andre ord en vellykket ansøgning om KsNI-finansiering.
Det er det tyske finansieringsprogram i henhold til “Direktivet om fremme af lette og tunge erhvervskøretøjer med alternative, klimavenlige drivline og tilhørende tanknings- og opladningsinfrastruktur til elektrisk drevne erhvervskøretøjer” fra ”Bundesamtes für Logistik und Mobilität.”
Nikola kommer først
Derudover blev det aftalt i hensigtserklæringen, at GP Joule fra 2026 vil markedsføre yderligere brint-lastbiler til kunder i Europa og bruge dem med 100 procent grøn brint på egne fyldestationer.
“GP JOULE’s ordre er et eksempel på , hvordan Nikola Tre FCEV hjælper erhvervskunder i Tyskland med at skifte til lokalt emissionsfrie erhvervskøretøjer flere år før andre producenter- for at nå målet om at fjerne CO2 fra vejgodstransporten,” siger Michael Lohscheller, administrerende direktør for Nikola Corporation. Han var tidligere CEO hos Opel.
Fra én kilde
Fra André Steinau, administrerende direktør for GP JOULE HYDROGEN GmbH, er 100 procent vedvarende energi målet for alle.
Sammen med Nikola og Iveco ønsker virksomheden at tilbyde deres kunder alle komponenter til klimaneutral tung transport fra én kilde – fra produktion og indkøb af grøn brint til brint-fyldestationer og til de behovsbaserede brændselscelle-lastbiler samt service.
”Dette er den lette adgang til lokalt emissionsfri vejgodstransport,” fortæller Steinau.
Pay-per-use
Simone Olivati, President Financial Services i Iveco Group, er glad for, at GP Joule har valgt Nikola Tre FECV til at fremme brintmobilitet til kunder i Tyskland gennem bl.a. GATE-udlejningsmodellen.
GP Joule ønsker at imødekomme kravene fra kunder af elektriske erhvervskøretøjer med batteri- og brintbrændselscelle drivline – og man betjener i første omgang mærkerne Iveco og Nikola.
“Dette er en mulighed for at tilbyde vores omfattende service baseret på ”pay-per-use” formlen, der giver kunderne adgang til morgendagens drivlinjer,” siger Simone Olivati.