Iveco har gennem samtaler med chauffører videreudviklet deres ”IVECO ON Easy app” med push-meddelelser (sms via app) om lastbilens tilstand og flere brugeroplysninger.

App’en så dagens lys i forbindelse med lanceringen af S-Way udgaven i 2019, så chauffører kan styre førerhus- og køretøjsfunktioner på mobilen samt få adgang til digitale ”ON”-tjenester.

De vil således blive brugt til at informere chaufføreren om eventuelle ”Control Room”-advarsler og ”Over the Air”-opdateringer, som hjælper chaufførerne med at afværge nedbrud.

Via stemmestyring

Meddelelserne vises, som på andre apps, på førerens mobile enhed med en rød prik og kan også læses på infotainment-systemet.

Pushmeddelelser er nu integreret med ”IVECO Driver Pal,” så når føreren stemmestyrer en fjernbetjent førerhus-kommando såsom klimaindstilling gennem Amazon Alexa, vil de kunne modtage bekræftelse via en meddelelse i Easy Way-appen.

De øvrige nye funktioner har til formål at lette parring af enheder.

Lettere betjening

Chaufførernes feedback har vist behovet for en hurtig måde at parre enheder med køretøjet på – uden at man skal finde lastbilens VIN-nummer og indtaste det manuelt.

Dette kan nu gøres ved blot at bruge appen til at læse en QR-kode, der vises i “Køretøjssektionen” i infotainmentsystemet på S-Way-lastbilerne.

Easy Way-appen har også forbedret guiden til at parre Alexa-mikrofonen og bruge førerens stemmebetjente hjælpemiddel IVECO Driver Pal.

Gør livet lettere

”App’en er et glimrende eksempel på vores kundecentrerede tilgang til udvikling. Vi har designet den specifikt for at gøre vores chaufførers liv lettere, og den udvikler sig for at opfylde deres nye krav,” siger Carsten Sørensen, salgschef for tunge lastbiler hos IVECO Danmark.

Iveco søger løbende chaufførernes feedback og forslag – og holder øje med den bedste udnyttelses i forskellige områder for at forbedre appen set fra chaufførernes synsvinkel og forbedre brugeroplevelsen.

Stemme-styring

Blandt forbedringerne er tilføjelsen af nye funktioner og digitale tjenester – som omfatter integrationen af Driver Pal.

Her kan chaufførerne være i forbindelse med lastbilen gennem stemme-styring, som hjælper chaufførerne med at holde fokus på vejen – og dermed forbedrer sikkerheden.

Forbedret kørestil

Appen kan også bruges til at betjene kabinefunktionerne såsom aircondition, belysning og medier, som forbedrer førerens komfort.

Det giver også adgang til ”Driving Style Evaluation,” der hjælper chauffører med at forbedre deres kørestil – med forslag om sikker kørsel, brændstofeffektivitet og køretøjets sundhed.

Over-the-Air

Easy Way-appen forbinder også føreren direkte til service back-up (Remote Assistance Services” for at programmere Over the Air-opdateringer af bilens software.

I tilfælde af nedbrud kan føreren bruge den til at kontakte ”IVECO Assistance Non-Stop” 24-timers nødhjælp. Tillige kan man få adgang til den køretøjets instruktionsbog i appen.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk