Danmark fik en hæderfuld andenplads ved verdens største servicemarkedskonkurrence, VISTA.

Efter en spændende finale i Volvos hjemby Göteborg, blev det det “Team Kiired Insenerid” fra Estland, der løb med guldet ved årets konkurrence. Bronzen gik til Schweiz.

Mere end 16.000 teknikere fordelt på ca. 4.500 hold fra Volvo Trucks og Volvo Buses’ globale forhandlernetværk har deltaget i dette års VISTA-mesterskab.

Første konkurrence i 1957

Det er en verdensomspændende konkurrence, der første gang blev afviklet i 1957.

Hovedformålene med VISTA-konkurrencen er at tilskynde Volvos medarbejdere på servicemarkedet til at udvikle deres kompetencer samt at opbygge holdånd og faglig stolthed.

Meget dygtige og motiverede teknikere gør det muligt for Volvo Trucks’ værksteder at udføre fejldiagnosticering og løse lastbilers problemer ”rigtigt første gang,” rettidigt og efter de højeste kvalitetsstandarder.

43 hold konkurrerede

Disse færdigheder er nøglen til at hjælpe kunder til at opnå maksimal oppetid på deres lastbiler. I sidste ende fører det til en forbedret kundeservice.

I årets VISTA-finale, der blev afviklet i Göteborg, konkurrerede 43 hold af teknikere og servicemarkedspersonale i to dage om at gennemføre seks test-stationer.

Blandt emnerne i konkurrencen var fejlsøgning i CAN Link, I-Shift og opbygninger. To stationer var VR-stationer med fokus på elektriske køretøjer, hvoraf den ene opgave bestod i at installere en elektrisk motor i en lastbil.

Antallet af elektriske lastbiler og busser vokser nu hurtigt, og at kunne arbejde sikkert med elektriske motorer er en vigtig færdighed for teknikere på stort set alle Volvo-værksteder rundt om i verden.

“Vores mekanikere spiller en nøglerolle i at bidrage til vores kunders succes ved at holde deres lastbiler på vejen, og VISTA er en fantastisk måde for dem at forbedre deres værksteds-kompetencer på. Jeg er meget imponeret over holdenes tekniske viden i år – og den hurtighed, som de løste de stillede udfordringer på,” siger Roger Alm, præsident for Volvo Trucks.

VISTA:

VISTA står for Volvo International Service Training Awards. Konkurrencen begyndte i 1957 og var oprindeligt en konkurrence for svenske Volvo-teknikere. 20 år senere, i 1977, var konkurrencen nået ud på tværs af alle kontinenter og havde tiltrukket autoriserede Volvo-forhandlere fra hele verden. I dag gennemføres VISTA-konkurrencen hvert andet år og er den største konkurrence for servicemarkedspersonale i verden.

VISTA er åben for autoriserede forhandlere af Volvo Trucks og Volvo Buses samt deres teknikere over hele verden. For at kvalificere sig til finalen skal deltagende hold lokalt gennemføre to tests bestående af både teoretiske og tekniske spørgsmål.