(ULM)
Magirus er fast forbundet med den tyske producent af brandbiler i Ulm i det sydlige Tyskland – ikke mindst efter at ejeren CNH Industrial har flyttet produktionen af Iveco Stralis til Spanien. Der er dog et Heavy Truck Center tilbage.
Men selv om den største del af chassis’erne er fra Iveco, kan kunden selv vælge chassiset – . brandbiler efter stolte tyske håndværkstraditioner. De kan fås i alle størrelser – men de fleste å Iveco-basis er EuroCargo udgaven. Der er dog også leveret til både Hino og Kamaz til levering i henholdsvis Japan og Rusland.
Det har man gjort siden Conrad Dietrich Magirus som byens brandchef stiftede sin forretning i 1864 – og i øvrigt opfandt den udskydelige stige i 1872.
Opfindelser fortsatte
Firmaet blev først videre af hans sønner – og opfindelserne fortsatte – så som elevator patent stigen, den bilmonterede drejestige og det første slukningskøretøj til lufthavne.
Vi har besøgt fabrikken i Ulm, som konstant har gang i bygningen af hundredvis af nye brandbiler. Hvert år leveres 2.000 nye brandbiler til kunder i hele verden. Alle bilerne skræddersyes efter kundens ønsker, men altid i modulsystemer.
Elementerne kommer dels fra Magirus selv, men en del kommer fra underleverandører. Det kan være højtrykssprøjter fra AL-KO, generator fra KWG og belysning fra Teklite.
Foran teknologisk
”Vi ved ikke, hvad der sker om 20 år, for det går så stærkt med udvikling og regler, men vi er foran teknologisk, og det vil vi bestræbe os på altid at være,” siger CEO og øverste Magirus chef, Antonio Benedetti.
Han har også noget at have sine udtalelser i. Fra 2010 til 2014 steg salget med cirka 50 procent. I år har virksomheden er ny vision og vil forny porteføljen. Hver anden ægte brandbil i verden er en Magirus. Nærmeste konkurrent er også tysk og hedder Rosenbauer, men nævnes kan også franske Jimax, tyske Ziegler og schweiziske Kosch..
Nye markeder kommer også til – og der kører Magirus nu i Mellemamerika, Afrika og Asien.
Kunder i Berlin og Rio
Det er jo brandvæsener fra hele verden, der handler i Ulm. De store byer som Berlin og Frankfurt i Tyskland og byer som Rio de Janeiro og Palermo i udlandet er faste kunder og køber med jævne mellemrum nyt materiel. Man leverer i øvrigt køretøjer, der skal benyttes til OL i Rio.
Under vores besøg var man ved at klargøre nye brandbiler til bl.a. Stockholm (på Scania chassis), men også København skule have nyt materiel. Arbejdet var dog i sin vorden.
”Det er mere mindre private eller kommunale brandvæsener – samt frivillige brandvæsener, der kommer herned for at hente deres nye køretøj, og hvor vi har en festlig dag – men også stor andægtighed ved overrækkelsen, hvor bilen står i et rum med gardiner omkring. Det er stort, når man kun får en ny brandbil hvert 25. eller 30. år, siger Antonio Benedetti.
Fra 3- til 50.000 km pr år
En lokal brandbil i en tysk landsby kører måske 3.000 kilometer om året mens man i München måske når 50.000 km.
Under besøget var der en produktion i gang af 100 brandbiler til indsats i Chile. En del helt specielle firehjulstrukne køretøjer skulle sættes ind i skovbrug, hvor der jo sker en del brande.
I montagehallen ligger alt snorlige orden. Medarbejderne ved præcist, hvor de skal hente produkterne. Kabinetterne monteres på chassiserne, og de udfyldes med det udstyr, der er bestilt af kunden. Klar ligger også seks-leddede stiger, og her er der tale om håndarbejde.
Gamle brandbiler som nye
I en anden stor hal foregår der renoveringer af gamle brandbiler, der efter en overhaling bliver næsten som nye. En gammel brandbil fra byen Siegen var lige blevet renoveret. Den fik byen i 1955.
Men man skal også passe på de dyre brandbiler, som i pris let overstiger 7,5 million kroner – og chassiset koster måske kun en halv million.
En brandbil ændret oftest helt fra bunden, når den bygges – f.eks. bestiller mange vendbare aksler til en EuroCargo. Men det, der tæller mest, er sikkerheden ombord – og der anvendes kun de nyeste standarder. Således er der kameraløsninger og monitorer i de fleste biler.
Alt hvad der skal bruges
En færdig brandbil ser ud som et rullende skab, men bag rullelågerne gemmer der sig alt, hvad der er brug for på et brandsted – så selv om en kunde har særlige ønsker, er meget af udstyret standardiseret. Ellers løber prisen hurtigt op.
Der bruges meget sandwich materialer og alu-profiler i opbygningen – så der er 12 års garant mod rustgennemtæring.
Bag det specialindrettede førerhus, der er fyldt op med elektronik og skærme, er der plads til de andre brandfolk – og her er der gulmalede stænger til at holde sig fast i – og knager til hjælme, lygter, kabler og seler.
Indstiller stigen via display
Hos Magirus bygger man alt indenfor brandbekæmpelse – bortset fra bilchassis’et. Specialiteten stiger har ikke meget med trappestigen derhjemme at gøre. På en moderne brandbil kan man via display indstille stigens position nøjagtigt.
På sædet, der sider nederst på stigen, kan ryglænet justeres op til 20 grader for bedre at kunne stigen, hvor en kollega befinder sig øverst oppe på en platform, der kan køre op som en elevator. Vi prøvede det – og man kan kun sige: kik ikke ned. Men udsigten er utrolig.
Alle typer af pumper følger med bilerne – som er opbygget lige så professionelt som de store brandbiler med jalousiskabe, hvor der genner sig slanger og pumper og seler og 1.000 andre ting.
Fra varebiler til lastbiler
Men i produktionshallen er det ikke kun store lastbiler, der ligger til grund for bygningen af brandbiler. Magirus bygger på alt – for at blive i Fiat gruppen, så gælder det også varebiler som Fiat Ducato og Iveco Daily. Ofte med firehjulstrukne. Brandbilerne, som leveres i Tyskland er for 50 pct’s vedkommende med træk på alle hjul.
Magirus nøjes i øvrigt ikke med at bygge brandbiler og brandslukningsudstyr. Fabrikken har sin egen skole for brandfolk kaldet Magirus Fire Fighter Academy. Her kan man bl.a. tage forskellige uddannelser så som drejestige-maskinist eksamen.
Jeg gennemgik faktisk en lille del af uddannelsen – bl.a. i at betjene en brandslange med avanceret mundstykke og skulle spule små bolde ned fra standere 30 meter væk. Desuden skulle jeg betjene en mandskabskurv og blev sendt 50 meter op i en redningskurv.
1.020 hk i 8×8 indsatsbil
Jeg kørte også i Magirus’ nyeste Dragon 8×8-indsatsbil i lufthavne – opbygget med to Iveco Cursor 13 motorer på hver 560 hk. Den skyder mellem 3.000- og 6.000 liter vand/skum i minuttet – og kan ramme målet 80 meter væk. I alt er der 10.000 liter vand og, 1.200 liter skum og 250 kg. pulver om bord.
Den testede Dragon er nok også Magirus’ dyreste brandbil til cirka 1 million Euro eller 7,5 millioner kroner. Generelt koster større brandbiler let 5-6 gange chassisprisen. Der er jo også tale om håndarbejde.
Faktabox Magirus:
Stiftet 1864 af Conrad Dietrich Magirus (brandchef i Ulm).
Magirus opfandt den udskydelige stige.
Magirus opfandt drejestigen.
Salg pr. år: Ca. 2.000 brandbiler.
Materialer i opbygning: Aluminium, stål og sandwich-materialer,
Rustgaranti på opbygning: 12 år.
Brandbiler: I alle størrelser. Op til 1.120 hk.
Miljø: Valg fra Euro 3 til Euro 6 (efter land).
Chassis: Frit efter kundevalg (Flest på Iveco).
Mandskabskabine: Tre længder, to højder, to bredder.
Nyttelast i mandskabskurv: 500 kg.
Totalvægt med vand: Op til 52 tons.
Antal brandfolk: Chauffør plus max. otte kolleger.
Kundeønsker: Kun få begrænsninger.
Største fokus: Sikkerhed.
Priser: Op mod 7,5 mio. kroner (Dragon 8×8).
Del af: Iveco.
Ejerskab: CNH Industrial.
