Duster er Dacias mest solgte bil i Europa, og nu er den kommet i en opdateret udgave, som kendes på fabrikkens nye logi: Et stort D og C sat sammen.
Men der er også andre designændringer i den rumænsk byggede mini-SUV – og mest markant er den mere kantede forlygter og ændret kølergitter. Dertil opdaterede baglygter – og alu-look bundplader for og bag.
I kabinen er ventilationsdyserne er samtidig blevet kantede i stedet for runde. Der er også kommet midterkonsol, der kan indstilles i længderetningen.
Introduceret i 2010
Duster har efterhånden 13 år på bagen siden lanceringen på Genève bilmessen i 2010 – men bortset fra ændringer i anden generation i 2017 – lanceret herhjemme i 2018.
Her fik den firkantede baglygter og lidt ændret formgivning ved forskærmene og delvist forkromet tagræling – er der ikke sket meget.
Billig van-udgave
I Storbritannien og Østrig har man udviklet en Van-udgave. Herhjemme bliver den også tilbudt som Van – og vores testbil sælges for 158.670 kroner plus moms på gule plader mod 260.000 kroner på hvide plader.
Van udgaven byder på et varerum på 1.614 liter – men vi savner handskerumslås. Godkendt er trailervægten med bremser på 1.500 kg.
Bilens kabine er fyldt med hård plast – men for Van udgaven betyder det jo lettere rengøring.
Automat-gearkasse
For et par år siden kom den vigtigste nyhed nogensinde – bilen fik 4-cylindret, 150 hestes turbo-benzinmotor fra Renault med 6 trins dobbeltkoblings gearkasse, som forøgede interessen hos kunderne – især det modne publikum og erhvervslivet.
Vores testbil – med automatgear – sikrer væsentlig bedre komfort for chaufføren.
Diesel og manuelt gear
Det giver pæne præstationer uden at bilen bliver sporty. Det vil sige til 100 km/t på 9,7 sekunder og topfart på hele 200 km/t. Det kører 16,1 km/l i snit – og det giver et CO2 udslip på 141 gram pr. km.
Derimod fås dieseludgaven kun med 115 hk. Denne motor bruges også som den eneste til 4×4 udgave sammen med manuelt gear – iøvrigt med et velfungerende automatisk 4×4-system, som er udviklet til alliancepartner Nissans firehjulstrækkere.
Hill start og hill descend er standard – selv i den prøvede 4×2-udgave, som med god frihøjde klarer sig godt på en markvej. På asfalt er affjedringen måske lige til den hårde side. Vendediameteren er iøvrigt opgivet til 10,72 meter.
Ret faste sæder
Sæderne blev forbedret for et par år siden – men de er stadig ret faste, og det gav lidt træthed i ryggen på vores non-stop testtur fra København til Aarhus – og retur dagen efter.
Man sidder også lavt i kabinen – selv om indstigningen er høj. Vi vil anbefale et par kaffepauser på vejen.
Dem kunne vi have nydt sammen med de elbils-bilister, der ikke kan klare sådan en non-stop tur uden et besøg ved en ladestander.
Ikke moderne
For Duster er ikke moderne – og fås slet ikke som elbil. I det hele taget har Dacia og Dacis ejere Renault i Frankrig satset på en super lavpris bil uden dikkedarer. Ja ”lige ud ad landevejen.” Blandt andet uden at skulle bladre i en touchscreen for at få varme i sædet.
Men bilen giver stadig køreglæde, fordi den er så enkel, at alle kan finde ud af at køre den. En ny Duster er i bl.a. tyske medier rygtet til at dukke op allerede i 2024 – fra spionfotos endda lidt større på alle kanter end den ret kompakte bil, som vi kender i dag.
Venter på adaptiv fartpilot
Spørgsmålet er så, om en ny Duster kan holde en tilpas lav pris, som er Dacias varemærke – og som generelt gør bilmærket til én af de mest populære i Europa.
For en omgang til uden adaptiv fartpilot og aktiv nødbremse går nok ikke. Det er bilens nok største svaghed – selvom den har mange andre sikkerheds-features – især i topmodellen Journey, som vi kørte i.
Ellers meget udstyr
Den har i stedet for ACC en almindelig fartpilot – og den har blindvinkel-assistent, multiview kamera og bakkamera, otte tommer touchscreen med navigation, 2-vejs læderrat, klimaanlæg, nøglefri betjening, LED kørelys, DAB radio og el-justerbare og vipbare sidespejle.
Vi skal også nævne bilens alu-tagbøjler, 17 tommer aluminiumsfælge, city-parc assistent, tågelygter og kopholdere.
—
Fakta Dacia Duster TCE 150 EDC:
Motor: 4 cyl. turbobenzin.
Slagvolumen: 1.332 ccm.
Ydelse: 150 hk v. 5.250-6.000 omdr.
Moment: 250 Nm v. 3.250 omdr.
Topfart: 193 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 10,6 sek.
Forbrugssnit: 16,1 km/l.
CO2 udslip: 141 g/km.
Køreklar vægt: 1.242 kg.
Lasteevne: 375 kg.
Trailervægt m. bremser: 1.500 kg.
Læssehøjde: 780 mm.
Varerum: 1.600 x 1.270 x 935 mm.
Mål bag: 820 x 915 mm.
Mål sidedøre: 280 x 835 mm.
Hjulkasser/bredde: 1.000 mm.
Akselafstand: 2.6 70 mm.
Vendediameter: 10,72 m.
Bremser: vent. skiver for/tromler bag.
Styretøj: el-styret servo.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Fabriksgaranti: 3 år.
Dæk: Bridgestone Blizzak LM005 215/60 R17.
Pris på hvide plader: 265.000 kr.
Pris på gule lader: 158.670 kr. plus moms.