Kia Stonic er en ny kompakt crossover, som man hurtigt bliver dus med. Som Van vil den passe fint til de små laster, men trailervægten er lille.

Kia har haft pæn succes med sin Rio model som gulpladebil – som stik-i-rend køretøj i gruppen, som kaldes pizzabiler.

På basis af Rio har Kia nu trukket lidt i platformen og udviklet den lidt større og først og fremmest højere crossover bilmodel Stonic. Crossover er én af de hurtigst voksende bilklasser for tiden.

Kompakt distribution

Netop til distribution af små, hurtige forsendelser er crossover-typen velegnet, fordi men lettere kommer ind og ud af kabinen.

Læg dertil, at Stonic er meget smidig med den lille 3-cylindrede turbo-benzin motor og super letkørt. Maskinen trækker fra cirka 1.200 omdrejninger eller fra 55 km/t i sjette gear og 45 km/t i femte gear, og det gør den rar at køre i byen.

Det kører 20 km/l i gennemsnit – takket været stop/start funktion – og topper med 184 km/t. Til 100 km/t når den på 10,3 sekunder.

Godt vejgreb

Samtidig har bilen med sin faste affjedring fine køreegenskaber på sine 15 tommer hjul. Topmodellerne kører på 17 tommer, men det giver bilen et par centimeter højere frihøjde.

Kører man bilen over mange afstande, er det måske værd at overveje bilen med 1,6-liters dieselmotor – til samme pris.

Lidt smidigere – men langsommere på alle punkter end 1,0-turbobenzineren. Og man opnår heller ikke højere trailervægt, som i begge bilmodeller er beskedne 1.110 kg.

Op i bilklasse

Er det et behov, må man op i en Sportage 2,0 diesel med 2,2 tons trailervægt – som i øvrigt har præcis samme præstationer og nogenlunde samme brændstofforbrug, men som koster en del mere end testbilens 138.000 kr. plus moms.

Varerummet er på godt 1.100 liter, og man må leve med en ret høj indvendig læssekant på 21 cm, hvor den udvendige læssehøjde er på 79 cm. Men fint nok, hvis man kører man små forsendelser. Varerummet er 1,31 cm langt, men man kan jo også nå varerne gennem sidedørene.

Man savner dog handskerumslås. Et aflåseligt varerum under varerumsgulvet havde også været et ekstra plus. Der er dog midterboks under armlænet.

Højt sikkerhedsniveau

Kia har gjort meget ud af sikkerheden – der er såvel nødbremsesystem, linjevogter, træthedsregistrering, regnsensor, LED kørelys, fjernlysassistent, bakkamera med alarm, 7 tommer touchscreen med navigation og DAB+ radio.

Dertil kommer fartpilot/fartbegrænser, elsidespejle med varme, tågelys, én zone klimaanlæg, læderrat og sæder med varme, tagræling, Apple Car Play og Android Auto samt Bluetooth.

Designet er der gjort ekstra meget ud af fra Advance modellen – med skinnede sort grill med kromkanter, alu-bundplader og sorte plastkanter på skærmene.

20 farvekombinationer

Dertil særlige sorte alufælge og mulighed for at vælge 20 farvekombinationer på det to-farvede karosseridesign, som i testbilen var udvidet med glastag.

I kabinen er der to separate adskillelser bag de sportssæderne – og fra kabinen kan vi nævne to kopholdere og to flaskeholdere. Der er naturligvis også USB stik.

Faktaboks Kia Stonic 1,0T-GDI Van:
Motor: 3 cyl. turbobenzin
Slagvolumen: 998 ccm.
Ydelse: 120 hk v. 6.000 omdr.
Moment: 172 Nm v. 1.500-4.000 omdr.
Forbrugssnit: 20 km/l.
CO2 udslip: 115 g/km.
Acc. 0-100 km/t: 10,3 sek.
Trækkraft: Fra 1.200 omdr. (45 km/t i femte/55 km/t i sjette gear.)
Topfart: 184 km/t.
Frihøjde: 16,5 cm.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Bremser: Vent. skiver for, skiver bag, esc, abs, asr, hill assist.
Træk: Forhjulstræk (fås ikke med 4×4).
Dæk: Continental TS860 185/65 R15T.
Læssehøjde indvendig/udvendig: 21/79 cm.
Traliervægt: 1.110 kg. m. bremser.
Varerum: Ca. 1.150 liter.
Varerumsmål: 1.310 x 1.160 x 890 mm.
Bagklap: 1.050 x 760 mm.
Sidedøre: 650 x 780 mm.
Pris ekskl. moms: 137.999 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk