I den senere tid har Ford har fokus på den rå Mustang, men når det gælder sporty varebiler, ligger Ford heller ikke på den lade side.

Fords rallyteam og teamets chef Malcom Wilson tænker ikke kun i hvasse WCR udgaver af Fiesta og Focus – de lader sig også inspirere af Fords varebiler.

Senest med den opdaterede Ford Transit Custom, som MS-RT (Malcolm Sport Road Technology) har trimmet til en sand racerbil, som kommer til salg i England her i foråret.

Håndbygget i Wales

Bilen håndbygges på MS-RT’s fabrik i Pontypool i Wales.

Priserne er først klar engang i april måned, men en eksport er der ikke tale om i første omgang, men måske teamet kan overtales til at bygge en venstrestyret udgave.

Inspirationen til bilen er hentet fra teknologier og aerodynamik fra rallyteamets biler, der går tilbage til slut-70’erne. Teamet har haft ansvaret for Fords rallyindsats i over 20 år.

Barsk udstråling

I forhold til den normale Transit, som lanceres her til sommer i seneste udgave, har man ændret hele fronten med kofanger og grill og monteret tågelygter.

På siden er det blevet til brede skærmforøgere, luftindtag samt brede, sorte 18 tommer alufælge fra OZ – med Ventus S1 evo2 dæk fra Hankook.

Bagest hækspoilere og bredere skærme – og dobbelt udstødning. Bilen er sænket gennem Eibach sportsdæmpere. De mange udstyrsdetaljer har dog ikke ændret i bilens nyttelast.

Læderrat med kulfiber

Kabinen har MS-RT også haft fat i – med lækre læderbetrukne sportssæder, læderrat med kulfiberdetaljer samt særlige matchende måtter.

Som den almindelige Custom er der seneste SYNC 3 info-system med navigation.

Der er særlig belysning i varerummet, 230 volt udtag, parkeringssensorer, bakkamera, opvarnede sæder, HID Xenon lygter og integreret LED kørelys.

170 hk diesel

Motoren er Fords EcoBlue 2-liter diesel med 170 hk og 405 Nm. Der er valg imellem 6-trins manuel eller 6-trins automatic gearkasse.

Bilen fås med to sæder eller tre sæder samt dobbeltkabine med plads til fem eller seks personer.

Man kan vælge kort eller lang akselafstand samt to-delte bagdøre eller tophængslet bagdør.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk