Volkswagen City Studio midt på Københavns Rådhusplads har sat ny besøgsrekord.

Mere end 100.000 besøgende kom ind fra gaden i 2023, hvor de kunne opleve danmarkspremierer, eksklusive konceptbiler og spændende events i Volkswagen Danmarks showroom i hjertet af København.

I åbningsåret i 2021 havde Volkswagen Danmarks showroom i hjertet af København 40.000 besøgende. Året efter i 2022 blev besøgstallet fordoblet til 80.000.

Den rigtige beslutning

”At City Studio har haft så mange besøgende på et år, beviser, at idéen med et showroom midt i storbyen dedikeret til Volkswagens 100 procent elektriske modeller har været den rigtige beslutning.” siger direktør for Volkswagens personbiler, Michael Ebeling.

Topprofessionelle medarbejdere i City Studio har en stor del af æren for de mange besøgende.

”Det er blevet et vigtigt evensted for os, og det har samtidig vakt opmærksomhed i Wolfsburg i en grad, så Volkswagen ved flere lejligheder har placeret internationale presseevents i City Studio,” siger Michael Ebeling.

Den lange ID.Buzz

Et af de events var den nylige fremvisning af konceptbilen ID.2all. Her kunne såvel man første gang opleve, hvordan interiøret kommer til at se ud i Volkswagens kommende elektriske minibil.

Den er et godt eksempel på, hvordan man får eksklusive og spændende oplevelser i Volkswagen City Studio.

”F.eks. kunne folk i fjor opleve danmarks-premieren på Volkswagen ID.7, og i år præsenterer vi bl.a. stationcar-versionen Tourer og den lange ID. Buzz med plads til syv personer,” siger Trine Krastrup, Head of Volkswagen City Studio.

Kulturnaten

Selvom danmarkspremierer og konceptbiler helt naturligt er trækplastre, er det hverdagens flow af besøgende, som har fået besøgstallet til at runde 100.000 i 2023.

Når der er mange mennesker på gaden i København, er der også mange besøgende i Volkswagen City Studio.

Kulturnatten og Copenhagen Pride dyster om at være topscorere.

Tre år siden

I 2023 vandt Pride, hvor vi havde mere end 2.600 besøgende på én dag, mens det højeste besøgstal nogensinde var 3.400 under Kulturnatten forrige år.

“Men dér havde vi også lige fået den helt nye ID. Buzz i udstillingen,” siger Trine Krastrup.

Til marts er det tre år siden, at Volkswagen City Studio åbnede, og til den tid kan op mod en kvart million mennesker have besøgt Volkswagen Danmarks showroom. Volkswagen City Studioi tilbyder et unikt koncept i Danmark, og det mærker folk, når de kommer ind fra gaden.

Ambassadører

Til forskel fra forhandlere og andre showrooms, som popper op rundt omkring, er de ansatte i City Studio ikke ansat som sælgere, men mere som en slags ambassadører, der videreformidler Volkswagens elektriske vision – og de produkter, der skal bære den.

Af den grund kunne man måske sige, at der hersker en mere uforpligtende atmosfære i City Studio.

”Vil man bare gå rundt, kigge på biler og søge information på infoskærmene på egen hånd, gør man det, og har man spørgsmål til Volkswagens elbiler og elektrisk mobilitet, står vi naturligvis klar til at besvare dem,” siger Trine Krastrup som forklaring på det flotte besøgstal.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk