(PARIS)
130 kilometer var den maksimale rækkevidde på den hidtidigere elektriske Vito Zero Emission. Bilen er sat i bero fordi moderselskabet Daimler ikke mener at tiden er moden til el-varebiler.

Men på bilsalonen i Paris, der er åbent til 19. oktober, kan man få vished for, at fabrikken mener det alvorigt i hvert fald med forskningen på elbiler – for dér står en nyudviklet el-udgave af B-klassen – en bil, der også kan fås som Van herhjemme.

Bilen er klar til at gå i produktion – og med ny litium-ion teknologi har den en rækkevidde på 230 km – altså 100 km. mere end tidligere.

Plads til teknikken
Bilen har et område – kaldet energy space – under bunden, hvor batterierne er gemt. Det er det samme rum, hvor der er gasflasker i NGT naturgas-udgaven- Batteriet lades med quick charge og 16 ampera op på tre timer. Med mormorstik i garagen på 11 timer.

Teknologisk kunne B-klassen overføres til den nye Vito – men det vil men ikke udtale sig om hos Mercedes-Benz.

På messen i den franske hovedstad vistes også den nye Smart, der netop er indført som delebil i København hos Daimler-selskabet Car2Go. El-udgaven af den nye bil kommer dog ikke før end i 2016 eller 2017. Også Brabus modellen kommer senere.

Varebil til over en mio. kroner
Vil man have en vild Mercedes som Van kan man snart få den nye C-klasse st.car (T serie) i AMG trim (C 63) med 4-liters V8 maskine og dobbelt turbo med 476 hk. En særlig S-udgave har 510 hk.

Så man når til 100 km/t på blot fire sekunder – men så travlt har vel de færreste. Bilen havde verdenspremiere i Paris – prisgæt 2-3 mio. kr. Som Van naturligvis kun til halv pris.

Mercedes-Benz havde i øvrigt også premiere på deres nye 4Matic (4×4) udgave af minibusen V-klasse. Bilen fås ikke umiddelbart som Van – men samme teknik kommer i den nye Vito til næste år.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk