En god fest er aldrig af vejen – og selv en fest overfor skattevæsenet skal kunne deles med 25, før det det er et ægte jubilæum, så kan man godt være stolt over, at den tunge Mercedes-Benz har ført den tunge klasse an i et par generationer.

Nu ska man jo ikke glemme, at de gode Mercedes–folk fra begyndelsen slet ikke havde en let lastbil/varebil, men det fik man, da man overtog Hanomag i 1970 – og fem år senere fik døbt deres populære varebil populært kaldet Harburger Transporter om til Mercedes L206 og L306/307.

Med forhjulstræk
Den fortsatte to år mere kun som Mercedes – og fortsat med forhjulstræk. Som kom den nye T1 – også kendt som TN (Transporter Neu). Den fortsatte til 1995, da den blev erstattet af Sprinter. Allerede i årene 1983-1984 blev produktionen flyttet fra Bremen – den tidligere Borgward fabrik – til Düsseldorf.

Inden vi glemmer Hanomag helt, skal vi minde om, at Hanomag – Hannoverische Maschinenbau – blev stiftet tilbage i 1882, altså før Mercedes-Benz.

Hanomag byggede oprindeligt maskiner, lokomotiver og biler – og tilbage i 1965 overtog Hanomag faktisk den populære tyske varebilsmærke Tempo – og Hanomag og Henschel fusionerede tilbage i 1969. Det bliver måske lidt nørded nu – men historier om gamle biler og varebiler er ganske spændende.

Midt om natten
Hanomag varebilen var i øvrigt med i mange danske film som varebilen for venstrefløjen – og den spillede en vigtig rolle i bl.a. Erik Clausens film ”Midt om natten” med musik af Kim Larsen.

Men nu Mercedes. Siden Hanomag er det gået slag i slag. Inden Sprinter blev en realitet var 300-serien gevaldig populær – den med den skæve front husker de fleste af os ældre medborgere. Før Hanomag tiden havde Mercedes i den lette genre deres lidt buttede og lidt større transporter L319 fra 1956.

Van of the Year
Sprinter kom jo i 1995 og blev også Van of the Year – ligesom lillebror Vito blev det året efter – bygget i Spanien på basis af MB 100. Egentlig et produkt af den spanske koncern IMOSA, der faktisk havde bygget DKW på licens (modellen Schnellaster).

Tilbage til Sprinter jubilæet. Mercedes i Danmark har fået bygget en jubilæumsudgave – en ny Sprinter 319 R2. Med en 3-liters dieselmaskine med 190 hk og 440 Nm og 7-trins automatgear. En bil sammensat af fabrikken – og kun bygget i 2.000 eksemplarer.

Udover standardudstyret – det vil sige elruder, el-spejle m. varme, ESP med sidevinds assistent, ude-temperaturmåler, igangsætningsassistent, træbund, EOC start/stop, klimaanlæg og oliefyr, har den også den specielle jubilæumspakke-pakke, som indeholder brilliant sølv lakering, 16 tommer aluminiums-fælge, bi-xenon forlygter, lakerede kofangere og forkromet kølergrill.
 Den kan bestilles – hvis man er hurtig – og så koster den 243.383 kroner eksklusiv moms.

Ekstraudstyr
Importøren har så valgt at lægge lidt ekstra udstyr i bilen: Køreassistentpakke, højt tag, sidemarkeringslygter, bagdøre med 270 graders åbning, indstigningstrin ved bagdøre, vægtjusterbart førersæde, Becker MAP pilot (Navigation), indstillelig ratstamme, multifunktionsrat, lys- og regnsensor og fartpilot. Men så er prisen 413.097 eksklusiv moms.

Man da Sprinter nu fejrer 20 års jubilæum, så har man også renoveret en 20 år gammel Sprinter. Den gamle er en Sprinter 312D, bygget i juni 1995. Den er også veludstyret.

Den har bremsesystem med  ABS and ASR antispin, højt tag, skillevæg, radioforberedelse, justerbare spejle med varme, kørelys, stænkklapper, anhængertræk, dobbelt passagersæde, skydedør i højre side og trægulv.
Den er dog ikke til salg.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk