I mange år har Iveco været officiel lastbilpartner med Ferraris Formel 1 team – naturligt, når begge brands er i familie gennem Fiat.
Nu er Iveco også blevet lastbilpartner med seneste Formel 1 brand i moderne tid, Alfa Romeo. Teamet var tidligere kendt som Sauber Formel 1 team.
Alfa Romeo er jo også et kendt brand i Fiat Chrysler Automobile familien.
12 Stralis – én Daily
Iveco har fået stillet 12 Iveco Stralis lastbiler plus en Iveco Daily til rådighed til at løse teamets logistic-opgaver.
Køretøjerne var leveret til Alfa Romeo Racing Team den 20. marts ved en ceremoni i schweiziske Hinwil. Her var driftsdirektør i Sauber Motorsport AG, Axel Kruse, og direktør for Iveco Schweiz, Thomas Rücker, til stede.
Til Formel 1 løb i Europa
De nye Stralis- og Daily køretøjer skal transportere køretøjer og udstyr frem og tilbage mellem Europas mange Formel 1 løb i 2019 sæsonen.
Iveco er også selv aktiv i motorsport – bl.a. i Dakar Rally i Sydamerika og i FIA European Truck Racing Championship.