Scania har netop præsenteret en ny motor til deres lastbiler – en Super 11-liter dieselmotor, som er kraftigere og mere økonomisk.
”Motoren sætter nye standarder for effektivitet og leverer enestående ydeevne med branchens førende brændstofbesparelser,” er meldingen fra Scania.
Avanceret forbrændingsteknologi reducerer brændstofforbruget samtidig med, at top¬præstationen opretholdes.
Syv pct. forbedret
Motoren har syv procent lavere brændstofforbrug sammenlignet med den tidligere Scania 9-liters motor, den nye motor yder højere drejningsmoment ved lavere omdrejninger – samt giver bedre kontrol, hurtigere respons og længere motorlevetid.
Motoren sikrer også optimeret vægt, og det kompakte design øger lasteevnen.
Overlegen ydeevne
”Motoren er bygget på Scanias mest avancerede drivlineplatform, og den byder på banebrydende ingeniørkunst – med overlegen ydeevne og præcision,” skriver Scania.
Cam Phaser-teknologi forbedrer termisk styring for optimal effektivitet, mens Scanias patenterede turbo-dosering sikrer effektiv brug af AdBlue og muliggør en mere effektiv motordrift.
Forbedret bremsekraft
“Variable Valve Brake (VVB) giver stærk motorbremsning og jævne gearskift. Compression Release Brake leverer forbedret bremsekraft med to indstillinger – 230 kW (standard) og 344 kW (høj).”
Den nye, avancerede 11-liters motor er kompatibel med HVO på alle modeller og understøtter FAME.
FAME-kompatibilitet gælder for alle Euro-emissionsstandarder undtagen Euro 6, hvor den er tilgængelig for 390 og 430 hk versionerne
.