Kinesiske MG er storspiller på Kinas bilmarked – men har også en god position herhjemme, hvor det MG slået sine folder i fem år.

I 2020 blev MG relanceret som bilmærke efter at MG’s moderselskab – det kæmpestore SAIC – bl.a. havde købt det hæderkronede men skrantende engelske bilmærke.

Nyeste skud på stammen er MG S5 EV, som netop er landet herhjemme. Bilen er bygget på den såkaldte MSP platform, som står for Modular Scalable Platform.

Baghjulstræk

Det anvendes også i MG4 og sportsvognen Cyberster. Det betyder, at den er baghjulstrukket samt har uafhængig affjedring for og bag.

Der er en platform med en batteripakke så flad som en cola-dåse. Det betyder, at der er god plads inden døre – uden at bilen er så høj som SUV-biler generelt.

Samtidig sikrer det en lav vindmodstands-koefficient på 0,27 Cw.

430 km rækkevidde

VOTY.dk har prøvet nyheden på forskellige typer af veje i Nordsjælland, og det vi især kan fortælle er, at der er fin samlekvalitet og et lavt støjniveau.

Bilen har op mod 430 km WLTP rækkevidde i modellen med størst batteri (Luxery) med 64 kWh – mens modellen med det lille batteri (Comfort) er på 49 kWh og når ud på 340 km rækkevidde WLTP.

Den store udgave yder 170 hk og har et moment på 350 Nm. Den når 100 km/t på 6,3 sekunder. Topfarten er her 190 km/t.

Tre faser eller én fase

Det store batteri lader med 11 kW AC og 139 kW DC – mens det lille batteri lader med 3,4 kW AC og 120 kW DC.

Det store batteri lader med tre faser – det lille med en enkelt fase. Det store batteri lader på 24 minutter DC mellem 10- og 80 pct.

Et plus er fire rekuperationstrin, så man i det daglige sjældent har behov for at bruge bremsepedalen. Man kan køre bilen på 1 pedal.

Pris fra 230.000 kr.

Hvis man vælger at få den som Van, får man et varerum på ca. 1.500 liter – om end en pris som Van p.t. ikke er meldt ud af importøren. Her sparer man alene momsen – men mange virksomheder vælger Van’s p.g.a. den grønne identitet.

En Van pris ville nok ligge på 185.000 kr. plus opbygning f.eks. hos et dansk karosserifirma. På hvide plader koster topmodellen 270.000 kr. mens basismodellen koster 230.000 kr.

Vi skal nævne, at bilen kun har en trailervægt med bremser på 750 kg.

Meget udstyr

Der er en del biler at vælge imellem i dette segment – så som KIA EV3 (fra samme importør), Peugeot E-2008 og den nye Toyota Urban Cruiser.

Fronten er designet som Cyberstar sportsvognen med LED forlygter udformet som et ternet flag.

Udstyret omfatter bl.a. adaptiv fartpilot, varmepumpe, aktiv nødbremse, blindvinkelassistent, regnsensor, elsæder, skiltegenkendelse, p-sensor bag, trådløs opladning af mobiltelefon, tagspoiler, 12,8 tommer touchscreen og syv airbags.

Sporty anlagt

Dertil kommer en særlig app med flere funktioner så som ”Find min bil.” Der er henholdsvis 18- og 17 tommer alufælge i Luxery og Comfort.

Vægtfordelingen er anlagt sporty med 47:53, som sammen med det lave tyngdepunkt er med til at køreegenskaberne inspirerende.

Man kan vælge køremodes i fem funktioner – normal, comfort, sport, custom og sne.
Der er syv års fabriksgaranti eller 150.000 km.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk