Nu er Nissan Danmark klar til at markedsføre den elektriske varebil eNV200 med større 40 kW-batteri i Danmark.

Nissans opgraderede el-varebil er allerede klar til salg herhjemme.

Bilen bygges på Nissans fabrik i Barcelona – og batteriet anvendes også i personbilen Leaf, der produceres i England.

Batteri fra Leaf

Den opgraderede udgave har en længere rækkevidde takket været det nye 40 kW batteri og er nu en kombination af den prisvindende Nissan NV200 varebil og den mest solgte el-personbil i verden – Nissan LEAF.

Levering til kunderne begynder med en ordrebank på 4.600 køretøjer, der er kommet ind siden salgsstarten i januar – og viser allerede nu samme rekordstore efterspørgsel, som Nissan har oplevet på den nye LEAF elbil.

Den nye generation af e-NV200 el-varebil med endnu længere rækkevide vil bidrage til at nedbringe udslip af emisioner i byerne i forbindelse med levering af varerne.

El er fremtiden for logistik

”Kørsel på el er fremtiden for logistik i byerne. Og med den længere rækkevidde gælder det også dagens sidste leveringer”, siger Gareth Dunsmore, Electric Vehicle Director, Nissan Europe.

Han peger på, at alt i den nye e-NV200 med længere rækkevidde er en hjørnesten i denne udvikling.

Nissans fabrik i Barcelona har produceret e-NV200 til hele verdenen siden 2014. E-NV200 var i øvrigt var den mest solgte varebil i Europa sidste år.

301 km i bykørsel

Med et salg på mere end 18.000 solgte biler af den oprindelig udgave, begynder leveringerne af næste generation nu til kunder i Europa og Hongkong. Herefter starter leveringer til Japan.

Det nye 40 kW batteri har forlænget rækkevidden, så kunderne nu kan køre op til 301 km efter den nye WLTP mådemetode – på en enkelt opladning.

Det svarer til en forøgelse på mere end 60 pct. i forhold til den tidligere udgave. Og endnu længere kørsel kan opnås ved brug af CHAdeMO Quick-lader.

4,2 kubikmeter varerum

Med 4,2 kubikmeter varerum er der plads til to Europa paller eller last på op til 742 kg.

Nissans fabrik i Barcelona er ikke kun ansvarlig for produktion af selve bil, men samler også den nye 40 kWh batteripakke i en særlig enhed.

I Danmark er levering af den nye e-NV200 el-varebil også begyndt. Priserne starter ved kr. 210.050 eksklusive moms..

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk