SAWO/NOPA i Stokkemarke har leveret et MULTILIFT Ultima 18Z.56 kroghejs til Amager Ressourcecenter – monteret på ARC/Amager Ressource Centers nye elektriske lavgulvs Scania L360 B6X2/4 chassiser.

Dette kroghejs er det første i Danmark, der drives af lastbilens elektriske PTO udtag (ePTO,) dvs. lastbilen kører 100 pct. på batteri.

Som plug-in hybrid

ePTO er den miljørigtige løsning – med et elektro-hydraulisk system, som er koblet sammen med den elektriske lastbils batterisystem.

Det gør det muligt for chaufføren at arbejde elektrisk og derved fri for dieselmotorens støj og udstødningsgasser.

Med ePTO kan man også betjene kroghejset elektrisk ved hjælp af et plug-in-system i stedet for køretøjets elmotor.

Kan arbejde indendørs

Brug af elektrisk energi i stedet for almindelig dieseleffekt giver store fordele – herunder forbedret energieffektivitet, generel lavere støjniveau og mindre miljøpåvirkning. Samtidig med at det er muligt at arbejde indendørs –  i f.eks. haller.

Kroghejset har en tip- og optrækskapacitet på 18 ton. Krogen er hydraulisk tiltbar og forskydelig (1.100 + 1.250 mm.)

Kroghejset kan tage containerkasser på 3,8- 6,3 meter. Det kan betjenes fra førerhuset og har hydraulisk underkørings-kofanger.

Affald fra fem kommuner

To elektriske sensorer aflæser om underkørings-kofangeren er inde eller ude og kører selv kofangeren ind inden man tipper. Man kan betjene den fra betjeningshåndtaget.

ARC tager sig af alt med affald i fem kommuner i Storkøbenhavn.

Virksomheden arbejder fokuseret med miljø og klima – med det formål at genbruge/genanvende flest mulige materialer, så håndtering af affald bliver klimaneutralt.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk