Nye tal fra DTL-Danske Vognmænd viser, at skulle alle lastbiler i morgen skifte fra diesel til HVO, biogas eller elektricitet, ville det koste milliarder af kroner.
Det er en regning, som kun kan sendes et sted hen – til kunderne – lyder meldingen fra Dansk Vognmænd.
DTL har regnet på, hvor meget mere hvert enkelt drivmiddel i givet fald ville koste mere end diesel.
3,8- til 18 mia. kr.
Selv i ”billigste” tilfælde – biogas – skal meromkostningen gøres op i milliarder – nærmere bestemt 3,8 milliarder kroner årligt stigende til 18 milliarder årligt, hvis bilerne skulle skifte til at køre på brint.
”Det bliver dyrt, som det ser ud lige her og nu. Vi kan håbe på lavere afgifter, investeringstilskud og billigere, masseproducerede lastbiler med de nye teknologier som alt sammen kan være med til at lempe byrderne ved overgang til alternative brændstoffer, men lige nu ser det umanerligt dyrt ud,” siger DTL-direktør Erik Østergaard.
Mur af omkostninger
Han peger på, at hverken lastbilteknologi eller infrastruktur til påfyldning af gas og brint eller opladning er på plads endnu.
Lastbilproducenterne forudser dog, at priserne på elektriske og gasdrevne lastbiler på sigt vil falde i takt med at masseproduktionen kommer i gang.
”På et webinar, som DTL afholdt i maj var buddet fra producenterne, at elektriske lastbiler først for alvor bliver almindelige på vejene efter 2030. De mener også, at når det gælder den tungeste transport, så vil diesel være det foretrukne brændstof i lang tid fremover,” siger Østergaard.
Plus infrastruktur
Erik Østergaard forudser en mur af omkostninger til skift fra diesel, hvis skiftet skal ske for hurtigt, og hvis der ikke indføres tilskudsordninger samt kigges på afgiftsstrukturen, der i dag ligefrem modvirker klimavenlige løsninger på transportområdet.
Oveni i udgifterne til skiftet i drivmidlerne kommer hele udrulningen af infrastrukturen, så drivmidlerne bliver tilgængelige, hvor de skal bruges.
Han forudser, at skiftet fra diesel formentlig kommer til at ske til flere forskellige teknologier afhængig af de konkrete krav til især lastbilens rækkevidde og lastkapacitet, og det vil komme til at tage mange år.
Kan ikke selv finansiere
”Men lige nu står vi foran noget, der ligner en mur af omkostninger, og derfra må vognmandserhvervet, leverandører af lastbiler og drivmidler samt ikke mindst politikerne finde en vej. Og det er ikke nul-emissionszoner, understreger direktøren med henvisning til regeringens forslag om at indføre den slags zoner i de store byer,” siger Erik Østergaard.
Han understreger, at branchen ikke selv kan finansiere den grønne omstilling.
”Regningen har vi kun et sted at sende hen. Og det er til regeringen i form af afgiftsomlægninger og tilskud og/eller til kunderne,” siger Erik Østergaard.
Fakta – årlig meromkostning ift. diesel ved alternative drivmidler millioner kroner:
————————————————–Biogas El/Batteri Brint HVO Power2Fuel
Afskrivning mio. kr. pr. år 1.260 13.356 12.600
Omkostning til drivmidler 2.520 -504 5.040 5.040 7.560
–
I alt mio. kr. årligt 3.780 12.852 17.640 5.040 7.560
–
De nuværende danske, dieseldrevne lastbiler har en årlig omkostning til afskrivning af selve lastbilen og til dieselforbrug på knap 19 milliarder kroner. Der er set bort fra alle andre omkostninger herunder forrentning, løn, dæk, vedligeholdelse, forsikring og administration.
Til sammenligning vil meromkostningen på nuværende tidspunkt vil være ganske betydelig for alle alternative drivmidler stigende fra årligt knap fire mia. kr. for biogas over knap 13 mia. kr. for el-lastbiler (batteri) til næsten 18 mia. kr. for brint-lastbiler, hvis man forestillede sig, at alle diesel-lastbiler nu og her kunne skiftes på en gang – uden tab på diesellastbilerne i øvrigt.
Kilde: DTL – Danske Vognmænd.
